Xbox One vil snart kunne køre Windows apps, men ikke spil

Albert Penello fra Microsoft siger, at det kun vil kræve et tryk på en knap at få en Windows app på sin Xbox- ”Just push it, and it’ll show up.”

Xbox One vil snart kunne køre Windows apps, men ikke spil

Det er så let, det skal være at få en Windows app på Xbox One, siger Albert Penello, der er senior director for produktledelse og planlægning hos Microsoft.

Der kommer en Anniversary Update til Xbox One senere på sommeren, og den vil slå Windows’ og Xbox’ app-butikker sammen, så Xbox-ejere frit kan benytte en række PC-programmer fra deres spillekonsol i stuen.

Det vil kun kræve et tryk på en knap at få apps til konsollen, hvis udviklerne har bygget deres apps med Microsofts Universal Windows Platform og lægger dem ud på Windows Store. De kan endda teste og fjerne fejl fra deres apps ved hjælp af en Xbox One, når Anniversary Updaten er kommet.

Se også: De bedste priser for Windows 10 mobiler

 

Windows spil ikke til Xbox One 

Men der er en kategori af apps, du ikke skal forvente, at der pludselig er oceaner af til Xbox: spil.

For selvom spil måske er det mest åbenlyse match til Xbox One, siger Penello, at Microsoft vil bevare kontrollen: ”Vi vil stadig have en mere udvælgende tilgang til vores spilkatalog.”

Men hvad er så et spil? Hvad forhindrer en Windows app, der tilfældigvis er interaktiv og sjov, i at komme til Xbox?
”Det bliver et af de dejlige spørgsmål, vores teams skal arbejde med, når der bliver skubbet til grænserne,” siger Penello.

Se også: Nyheder om Windows