XP vil understøtte Bluetooth

Nu tror Microsoft på Bluetooth og vil lade Windows XP understøtte standarden.

XP vil understøtte Bluetooth

Hidtil har softwaregiganten været noget tilbageholdende med at støtte Bluetooth. Men da standarden har fået så meget vind i sejlene, som den har, så kan selv Microsoft ikke længere overse Bluetooth.

Det ventes derfor ifølge Mobil.se, at Windows XP i løbet af kort tid vil understøtte Bluetooth. Vel at mærke i en 100 procent udgave, hvor der ikke bliver behov for ekstra drivere eller andre opdateringer.

I dag kan man godt bruge Bluetooth i XP, men kun ved hjælp af eksterne kort og programmer.