Xperia X1 i en sølv-udgave
Det kan måske være svært at genkalde sig Sony Ericssons kommende mediemobil Xperia X1. I så fald er det helt legitimt, eftersom mobilen blev lanceret i begyndelsen af året på Mobile World Congress i Barcelona. Siden da har man kun hørt og set den et par gange.
Og de nye oplysninger skulle være, at telefonen tidligst vil komme i butikkerne en gang til december. Det var ellers først antaget, at vi kunne få lov til at se den til september, men noget tyder på, at det kommer til at trække ud.
Men så kan man i stedet glæde sig over, at Sony Ericsson nu har smidt nogle nye billeder på nettet modellen i sølv. Om det så er en model, der kommer på gaden samtidig med den mere mørke variant, skal være usagt.
Billederne viser samtidig også nogle enkelte nye facetter på telefonen. Blandt andet er der nu dukket ikoner op i bunden, som lige kan være med til at gøre spændingen og ventetiden endnu mere ulidelig.