YotaPhone – telefonen med to skærme er klar før jul

Telefonen med de to skærme kan ligge under juletræet i år

YotaPhone – telefonen med to skærme er klar før jul

I kampen om forbrugerne, virker det som om skærmene på smartphones ikke kan blive store nok. Men hvad gør man når telefonerne bliver for store? Man smider en ekstra skærm på bagsiden af telefonen!

Det russiske selskab Yota Devices viste os første gang deres YotaPhone sidste år, men nu skulle den være ved at være ude af produktionen, og klar til salg.

Læs alt om YotaPhone her

YotaPhone er med sin dual-core 1,7 GHz CPU og 2 GB RAM og 13 megapixel kamera ikke en frontløber for smartphones, når det kommer til hardware – og så alligevel.

Den er nemlig bygget med en såkaldt e-ink skærm på bagsiden der kun bruger strøm på at skifte billedet, og ikke på at vise det. Skærmen kan ikke vise farver, og har intet baggrundslys, men er genial til at læse lange tekster, eller til at vise et boarding-kort i lufthavnen, uanset om man har batteri på telefonen eller ej.

Telefonen skulle allerede komme på markedet i Rusland i løbet af denne måned, og være klar til resten af verden inden julen. Hvor prisen lander ved vi desværre ikke endnu.

Kilde: TomsHardware