YouSee: eSIM til mobiltelefoner inden for de næste måneder

YouSee er klar med eSIM til mobiltelefoner og tablets inden for de "næste måneder" - de har især haft fokus på at højne sikkerheden i deres nye eSIM-produkter.

YouSee: eSIM til mobiltelefoner inden for de næste måneder

Her til morgen oplyser Telmore, at de understøtter eSIM i en række telefoner, tablets og smartwatch og dermed tager de faktisk teten foran YouSee, når det gælder eSIM. De fleste vil havde nok forventet, at YouSee ville komme før for eksempel Telmore med eSIM til telefoner og tablets, men det blev altså ikke tilfældet.

YouSee klar med eSIM til mobiltelefoner og tablets inden for de næste måneder

Men det sker inden for de næste måneder, lyder det fra YouSees direktør, Jacob Mortensen. “Siden sidste sommer har vores kunder kunne købe Apple Watch med indbygget simkort hos YouSee, og vi forventer, at vi inden for de næste måneder også kan tilbyde eSim til mobiltelefoner og tablets.

Jacob Mortensen forklarer til mobil.nu, at det har krævet en del test og udvikling at sikre, at det nye elektroniske sim-kort virker optimalt på alle enheder og dermed sikre den bedste kundeoplevelse.

“Da vi i stigende grad bruger mobiltelefonen som for eksempel betalingsmiddel, har vi især haft fokus på at højne sikkerheden i vores nye eSim-produkter. Nu glæder vi os til inden længe at kunne gøre det endnu lettere at være mobilkunde hos YouSee.”

Se også: eSIM hos de danske teleselskaber

Sikkerhed også i fokus på Telmore

Som nævnt har Telmore netop lanceret eSIM til en række telefoner og tablets, men det betyder ikke, at de er gået på kompromis med sikkerheden. Mai-Britt Noe, der er kommunikationsrådgiver hos TDC, understreger, at Telmore selvfølgelig også fokus på sikkerhed.

“Der er ingen særlig grund til at Telmore lancerer eSIM til telefoner først”, slår hun fast over for mobil.nu.

Se også: Nyheder om YouSee