YouSee klar med Wifi-opkald og VoLTE

Nu melder YouSee sig også ind i kampen om at bekæmpe dårlig dækning indendørs, når de åbner op for samtaler over Wifi og VoLTE.

YouSee klar med Wifi-opkald og VoLTE

YouSees mobilkunder får nu også mulighed for at ringe op via deres Wi-Fi, og det er særligt en fordel for dem, der har dårlig dækning indendørs.

Opkald over wifi giver bedre dækning indendørs for YouSee-kunder

Og mange oplever dårlig dækning indendørs – hele 10 procent af den danske befolkning oplever dårlig dækning indendørs, men det kan man altså gøre noget ved med wifi-opkald. Opkald over wifi sker ved, at opkaldet sker via ens wifi-forbindelse i hjemmet, på kontoret eller i sommerhuset og derved sikres man en mobilforbindelse.

Ringer man op via wifi og kommer uden for rækkevidde af netværk, så flyttes opkaldet automatisk over på 4G-mobilnetværket uden afbrydelser.

Se også: Sammenlign mobilabonnementer hos YouSee

YouSee også klar med VoLTE

YouSee introducerer også VoLTE (tale over 4G) fra og med i dag og VoLTEs umiddelbare fordele er, at teknikken reducerer opkaldstiden og forbedrer lydkvaliteten.
”Selvom Wi-Fi-opkald og VoLTE i manges ører blot er nogle tekniske betegnelser, så vil begge dele helt klart være med til at forbedre kundernes mobildækning. Mens Wi-Fi-opkald sikrer bedre indendørs dækning, er VoLTE nemlig med til at forbedre dækningen udendørs, idet teknologien reducerer opkaldstiden, forbedrer lydkvaliteten, når du taler og giver dig hurtigere internet, hvis du surfer, mens du taler,” siger Kasper Ørtvig, Yousees mobildirektør.

Han tilføjer, at Yousees kunder med opgraderingen til VoLTE nu også få glæde af deres 4G-dækning, når de taler, og ikke kun når de bruger data. “Jeg er rigtig glad for, at vi med Wi-Fi-opkald og VoLTE kan give en stor del af vores kunder en endnu bedre oplevelse, når de taler i telefon.”

Se også: Mobiltelefoner der understøtter wifi opkald og VoLTE

 

Mobiler til Wifi opkald og VoLTE hos Yousee

Det er dog ikke alle mobiltelefoner, der understøtter de nye teknikker og Yousee understøtter i første omgang disse telefoner:

  • Samsung Galaxy: S6, S6 Edge, S7, S7 edge, S8 og S8 plus, A3 (2017) og A5 (2017)
  • Apple: iPhone 6 og 6 plus, iPhone 6s, 6s Plus, iPhone SE, iPhone 7 og 7 Plus

YouSee oplyser, at de også arbejder også på, at kunder med de nyeste telefoner fra Sony og Huawei kan benytte Wi-Fi-opkald og VoLTE.

Se også: Nyheder om YouSee

Seneste nyt om temaet

Tematikken er stadig aktuel. Steen Jørgensen har bragt sagen videre. 21/6/2017 fulgte redaktionen op med artiklen om Test af OnePlus 5: Mobilen OnePlus-fans har ventet på! – Historien finder du her. Se også seneste nyt om tematikken her.