Z530i – ny mobil fra Sony Ericsson

Den nye Sony Ericsson Z530i er den moderigtige kameratelefon med Bluetooth™, så billeder kan opbevares og deles med andre. Modellen kommer i butikkerne om få dage.

Z530i – ny mobil fra Sony Ericsson

Sony Ericsson har netop præsenteret sin nye kamera-foldetelefon Z530i. Det er en moderigtig telefon, som egner sig til den, som vil fotografere og senere vise eller dele sine billeder med andre. Telefonen er Triband GPRS, har Bluetooth™ og kan udbygges med et hukommelseskort med en kapacitet på op til 1GB. Herudover er det muligt at ændre udsendes med Style-Up™ covers.

Med Z530i er det enkelt at fotografere og derefter med det samme vise sine billeder på skærmen – eller sende dem til familie og venner via MMS. Desværre er der kun indbygget VGa-kamera, selv om netop Sony Ericsson er langt fremme med et 2 megapixel autofokus kamera i andre af modellerne. VGA-kameraet har digital zoom (4x) og kan optage både stillbilleder og videoklip. Betjeningen er nem – også af det digitale fotoalbum, der er til at "bladre" i. Billederne kan vises som thumbnails, men det er også let at sortere og søge efter billeder i kronologisk rækkefølge.

Z530i har to skærme: En på indersiden – en UBC-skærm (Ultra Bright Colour) med 65 000 farver – samt en monokrom på ydersiden, som også viser, hvem der ringer.

Unikt for en telefon i denne prisklasse kan hukommelsen i Z530i udbygges med en udskifteligt Memory Stick Micro™ (M2™), der på trods af sin ringe størrelse har en kapacitet på op til 1GB. Tilsvarende hukommelseskort findes i flere af de mest avancerede Sony Ericsson mobiltelefoner. Z530i har Bluetooth™og understøtter USB 2.0. Herudover har den faciliteter som push e-mail og en komplet internetbrowser, som også gør den meget anvendelig på arbejdet.

Sony Ericsson Z530i kommer på markedet i farverne Chromic Grey, Soft Black og Elegant Red.