Zyb udbygger med nye tjenester

Danske Zyb, der er kendt for at tage backup af mobiltelefoner, har udbygget forretningen. Den nye version af Zyb.com fokuserer endnu mere på at omdanne din telefonbog til et socialt netværk.

Zyb udbygger med nye tjenester

Den danske tjeneste Zyb.com har opbygget en stor bruger-base ved at tilbyde gratis backup af brugernes kalendere og adressebøger på mobiltelefoner. Nu har Zyb sat sejlene ind for at omdanne telefonbøgerne til et socialt netværk.

Faktisk beskriver Zyb sine nyeste tilføjelser som det manglende led mellem mobiltelefoner og sociale netværk på nettet.

– Vi tror på, at dit personlige netværk ikke er noget, som du skal opbygge, men noget, som du allerede har. At forbinde nettets sociale portaler med folks mobiltelefoner er den bedste måde at smelte portalerne sammen med virkeligheden, siger Tommy Ahlers, der er direktør og stifter af Zyb.

Blandt de nye tilføjelser til Zyb.com er:

– Micro-blog fra nettet eller fra telefonen til nettet eller andres mobiltelefoner (i stil med Twitter, Jaiku osv.).

– Gem dine mobile fotos på nettet og forbind dem med navne i din telefonbog.

– På nettet kan du lede efter venners venner og koble dem til dit eget netværk.