Samsung Galaxy Book 2 med Windows 10 har 4G og 20 timers batteritid

Samsung Galaxy Book 2 er hybrid mellem tablet og laptop med Windows 10 og har 4G samt batteritid på op mod 20 timer.

Samsung Galaxy Book 2 med Windows 10 har 4G og 20 timers batteritid

Sidste år tog Samsung konkurrencen op med Microsofts Surface tablets og lancerede Galaxy Book. Siden har vi hørt rygter om, at der skulle komme en version 2, og nu er det minsandten landet – Samsung Galaxy Book 2 med Windows 10 som styresystem.

 

Samsung Galaxy Book 2 med Windows 10

Virker begrebet Galaxy Book helt nyt for dig, kan vi fortælle, at det er en tablet med tastatur, så den fungerer lidt i retning af en laptop, hvis det er det, man vil. Netop oplevelsen af rent faktisk at have en mini-computer og ikke ”blot” en tablet, forstærkes af, at Galaxy Book-enhederne kører Windows.

Man får altså en komplet Windows-oplevelse, hvis man investerer i en Galaxy Book. I version 2 finder vi Qualcomms Snapdragon 850-chip, der giver mulighed for LTE-opkobling, hvis du er et sted uden Wi-Fi. Det kræver blot, at man investerer i en data-løsning.

Se også: Priser på laptops

 

Batteritid på 20 timer

Samsung har desuden udrustet Book 2 med et batteri, der efter sigende skulle holde i op til 20 timer, og skærmen er af OLED-variant med en opløsning på 2.160 x 1.440 pixel. Systemet er Windows 10 med S Mode fra starten, men det er muligt gratis at opgradere til en mere komplet version af Windows.

Se også: Priser på tablets

 

Pris på Samsung Galaxy Book 2

Prisen på Samsung Galaxy Book 2 med Windows 10 er 1.000 dollars, hvilket svarer til cirka 6.500 kroner direkte omregnet til danske kroner.

Det er dog noget uklart, om Galaxy Book 2 kommer til Danmark på officiel vis, men forgængeren har været muligt at købe i danske webshops, men til en pris fra over 10.000 kroner.

Se også: Nyheder om Samsung Galaxy Book 2

 

Redaktionen har mere til historien

Siden vi bragte denne nyhed er der kommer nyt i sagen. Steen Jørgensen gik videre med sagen. 17/9/2018 postede redaktionen en ny vinkel med en artikel der stillede skarpt på Test og anmeldelse af Samsung Galaxy Tab S4 – Læs den her. Se også seneste nyt om emnet ved at trykke her..