Sony Bravia Master Series TV får ‘Netflix Calibrated’ indstilling
Sony er klar med to ny fjernsyn i Master-serien – AF9 OLED og ZF9 LCD – der markerer en vigtig milepæl for Sony: Som noget nyt introducerer Sony nemlig i samarbejde med Netflix `Netflix Calibrated’-tilstanden, der er en unik funktion for Master-serien.
AF9 OLED og ZF9 LCD skal gengive instruktørens vision
De nye AF9 OLED og ZF9 LCD er en del af MASTER-serien, hvis vision er, at “skabe fjernsyn, der er i stand til på troværdig vis at genskabe netop det visuelle udtryk, som instruktøren har tiltænkt”. Det betyder, at billedkvaliteten i Master-serien skal kunne måle sig med kvaliteten af skærmene i professionelle produktionsstudier.
Både AF9- og ZF9-modellerne er udstyret med den nye billedprocessor X1 Ultimate, der skulle sikre exceptionel detaljerigdom ved hjælp af den nye, intelligente objekt-baserede Super Resolution, som identificerer og analyserer ethvert objekt i billedet.
Se også: Bedste 4K smart tv
`Netflix Calibrated’-tilstand
Det meste interessante er dog samarbejdet med Netflix. Som noget nyt introducerer Sony i samarbejde med Netflix `Netflix Calibrated’-tilstanden, der er en unik funktion for Master-serien. Den nye funktion er specielt udviklet til at gengive den samme billedkvalitet som i filmproduktionsstudiet.
Netflix Calibrated-indstillingen fungerer både til film, TV-serier, dokumentarer eller andet indhold på Netflix.
Se også: Bedste billige 4K tv
Priser og tilgængelighed
Både AF9 OLED og ZF9 LCD bliver tilgængelige i Danmark her i løbet af august, men prisen på begge fjernsyn er endnu ikke afsløret. Den bliver offentliggjort på et senere tidspunkt, oplyser Sony. Et kvalificeret gæt er, at de ikke bliver billige…
Se også: Nyheder om Sony fjernsyn