Telenor maner 5G-hypen til jorden: “Vi skal lige finde ud af hvad 5G kan bruges til”
5G er et af de store emner for tiden i telebranchen – af flere årsager. For det første er Europa kommet bagefter på 5G i henhold til USA og Kina, hvilket kan få den konsekvens, at firmaer flytter ud af EU og satser på for eksempel USA og Kina.
Men det er også svært for telebranchen at finde en forretningsmodel for 5G. Det store engelske teleselskab har udtalt at de er nødt til at satse på, at folk er villige til at betale for hurtigere internet med 5G, hvis de skal finde en gangbar forretningsmodel og for at kunne retfærdiggøre investeringer i 5G.
Se også: Teleselskaber med bedst netværk
Telenor efterlyser brugsscenarier for 5G
Nu efterlyser Telenors administrerende direktør, Sigve Brekke, nogle sager at kunne bruge 5G på, inden de for alvor vil skubbe på udviklingen af 5G. Han tilføjer samtidig, at han ikke tror på, at 5G vil rulle ud på samme måde som 4G.
I et interview med Mobile World Live forklarer han, at de har testet 5G på særlige applikationer, men at de prøver dæmpe hypen omkring selve teknologien og understreger, at det er mere vigtigt at at finde ud af, hvad man egentlig kan bruge teknikken til.
Se også: Danmark skal blive bedst til at bruge 5G
5G bliver ikke generel opdatering af netværkene
I interviewet slår han fast, at 5G ikke bliver en generel opgradering af hele netværket lige som 4G var det. Brekke ser selv muligheder for 5G inden for smart cities, altså smarte opkoblede byer, hvor 5G kan gøre byer smartere inden for offentlig transport, førerløse biler og både, noget de har lavet test på. Telenor laver også 5G-test sammen med sundhedsområdet for at undersøge, hvordan 5G kan være med til at understøtter programmer og tjenester inden for det felt.
Alt dette er kun i teststadiet ind til videre og dømt ud fra, hvad Brekke siger om 5G, så skal vi ikke regne med, at det bliver Telenor der brager igennem med 5G i Danmark eller i de andre lande, hvor de også opererer.
Se også: Nyheder om 5G