Logitech klar med tastatur og cover til iPad Pro

Logitech er klar med sit første tilbehør til iPad Pro designet i samarbejde med Apple: Et keyboard-cover og cover.

Logitech klar med tastatur og cover til iPad Pro

Logi CREATE Backlit Keyboard Case with Smart Connector og Logi CREATE Protective Case with Any-angle Stand er navnene på de nye typer tilbehør til iPad Pro, der netop er sat til salg.

Logi CREATE Keyboard Case er kompatibelt med Apples nye Smart Connector, der eliminerer behovet for at tænde, opsætte eller oplade tastaturet. Tastaturet er udstyret med taster i fuld størrelse og justerbar baggrundsbelysning.

Der er iOS-genvejsknapper, så man kan arbejde hurtigere med apps. Den vejledende pris er 1.249 kroner.

Se også: iPad Pro – specs og funktioner

 

Logi CREATE Protective Case med Any-angle-holder

Logi CREATE Protective Case med Any-angle-holder har fleksibel stander, så man kan stille iPad Pro som man vil, stort set. Man kan også lægge den ned, næsten fladt, oplyser Logitech, så man for eksempel kan tegne på den.

Logi CREATE beskytter for- og bagsiden på iPad Pro. Den vejledende pris er 699 kroner.

logitech cover fleksibel stander

 

Se også: Nyheder om iPad Pro