Afrika kan blive først med levering via droner

Droner til transport af varer kan få sit gennembrud i Afrika, hvor det vil være billigere og hurtigere at udvikle en drone-infrastruktur end at udbygge infrastruktur til almindelig transport.

Afrika kan blive først med levering via droner

Mange tror måske, at USA, Europa eller Asien vil blive blandt de første med levering af varer via droner. Men sådan kommer det formentlig ikke til at gå, da eksperter ser både politiske og logistiske udfordringer, der ligger i vejen, så et sådant projekt kan få lange udsigter.

Det internationale tidsskrift DW skriver derimod, at det i Afrika imidlertid er noget andet. Her kan det være lige på trapperne.

Snart vil droner transportere blodprøver fra hospitaler i det vestlige Rwanda til laboratorier i centrale dele af landet, lyder det blandt andet.

Se også: Hvad kan droner bruges til?

Billiger og hurtigere at investere i droner

For USA, Europa og Asien gælder det, at den stærke infrastruktur, vi finder her, kan gøre det svært at implementere den slags nye teknologier. Derfor kan leveringer via droner være tættere på virkelighed i Afrika – de har simpelthen mere brug for det. Rwanda kaldes også for ’landet med de tusinde bakker’, så transport på veje dyrt og tidskrævende, skriver DW.

Det går hurtigere via droner, fordi der simpelthen ikke er brug for infrastruktur i samme grad. Hvis landet helt kan droppe at bygge og vedligeholder veje og jernbaner, vil investeringerne i hele logistikken bag et dronesystem hurtigt tjene sig selv ind og mere til.

Det var hovedpointerne i konferencen ”Logistics and Mobility – Digital Africa”, der for nylig blev afholdt i Berlin. Bag konferencen stod Afrika-Verein, der er en gruppe tyske selskaber med forretningsinteresser i Afrika. Omkostningerne for transport af varer er de højeste i verden i Afrika, så der er stor interesse i at finde alternative løsninger.

Se også: Droner skal servere på golfbanen

Giver mere mening at investere i droner i Afrika

”I ved måske, at Google eller Facebook alle tester dette i bymiljø her i Europa eller Amerika, men det synes vi ikke giver nogen mening, for de har en veludbygget infrastruktur her. Men i sub-Sahara Afrika giver det mening at etablere et selvstændigt og genopladeligt transportsystem via luften som en logistisk metode”, sagde Stefan Zelany fra Mobisol, et selskab, der leverer solpaneler til afrikanske hosholdninger, til DW.

Implementeringen af levering via droner går måske i mobiltelefonernes fodspor, hvor de udviklingslande, der ikke har gode fastnetforbindelser i forvejen, var de hurtigste til at implementere mobilteknologi.

Der er ingen tvivl om, at Afrika stadig har brug for investeringer i en infrastruktur til transport, men manglen kan på samme være med til, at de er først med en alternativ løsning som levering af droner.

Se også: Nyheder om droner

Kilde