AirSelfie2 – det flyvende kamera – er nu på hylderne

AirSelfie2 er en lille let drone, der gør det, navnet siger: Den kan bruges til at tage selfies med fra luften. Se funktioner og pris.

Dronerne har fået os til at tænke i helt nye baner, når det kommer til video og billeder, især for dem, der har det som hobby, men som ikke går ud og køber det professionelle udstyr. I 2017 kom et produkt på banen med navnet AirSelfie. Det var en drone, der var så lille, at den kunne pakkes ned i et særligt smartphone-cover og tages med på farten.

 

Airselfie 2 – forbedret på mange punkter

AirSelfie var en sjov ting, men havde meget forbedringspotentiale, var de fleste anmeldere enige om, og det ser ud til, at der sker gode fremskridt med AirSelfie 2. AirSelfie 2 er nemlig lige blevet lanceret og kan købes for 200 dollars. Den er stadig lille nok til at have med sig, men kan ikke længere være i et smartphone-cover.

En smart detalje er dronens eget WiFi, så du kan koble den sammen med din telefon og overføre billeder og videoer trådløst. Kameraet i dronen er på 12 megapixel og kan filme i 1080p full HD med 30 fps. Indbygget er også microSD-kort med 16 GB hukommelse. Batteriet er på 400 mAh, hvilket giver fem minutter i luften. Oplade gør du via USB-C.

Se også: Priser på droner

 

Pris på Airselfie 2

Lyder det lokkende, er det bare at gå in på AirSelfies egen hjemmeside eller Amazon og investere i en AirSelfie2. Prisen er 199 dollars, det svarer til cirka 1.300 kroner. Om ikke andet, så kunne det være gaven til personen, der har alt.

Se også: Nyheder om droner