bedste overvågningskamera

Belkin Netcam HD+ test: Forbedret overvågningskamera

Da vi sidst testede Netcam fra Belkin, var vi vel ikke helt overbevist om dets fortræffelighed. Men tiderne, og frem for alt versionsnumrene på softwaren, ændrer sig, samtidig med, at nye versioner af apparaterne lanceres.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Til at begynde med må vi sige, at installationscirkusset er blevet betydeligt nemmere. Kobl kameraet til, kobl dig op til dets netværk, opret en konto og angiv kodeordet til netværket, så er du klar.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Betydeligt nemmere end visse enheders løsning med QR-koder og lignende, og betydeligt mere velfungerende end mange andre løsninger med eget Wi-Fi-netværk, vi har testet.

Se også: Test af overvågningsudstyr

Tilføjelsen af HD+, som Netcam har fået i denne udgave, indebærer selvfølgelig, at understøttelse af HD-opløsning er med i pakken. Op til 720p-opløsning kan man få, og under vores testperiode kunne vi ikke mærke nogen større kvalitetsændringer i forhold til antal pixel per sekund alt efter opløsningen.

bedste overvågningskamera

 

Vi vil ikke påstå, at det er den mest jævne optagelse i verdenshistorien, men antallet af pixel per sekund er i det mindste rimeligt jævnt, hvilket er mere, end mange konkurrenter kan klare. Ikke ligefrem noget, du vælger til videokonferencen, men til at tjekke bevægelser ved en yderdør eller den slags, og dermed kunne identificere en indbrudstyv, fungerer det fint.

Vi havde gerne set muligheden for at tilslutte via kabel her for at få lidt mere stabil optagelse, men det fungerer bedre end andre trådløse kameraer, vi har testet.

Plusset i modelnavnet henviser til muligheden for at bruge kameraet til tovejskommunikation. Når du har livefeeden fremme på telefonen, kan du dels slå lyden til for at høre, om der er nogen lyd, der hvor kameraet er, men også køre push to talk fra telefonen til kameraets højtalere. Enten hvis du vælger at bruge kameraet som en slags babymonitor eller helt enkelt at kunne kommunikere med et familiemedlem, der er kommet hjem (eller skælde en indbrudstyv ud, hvis det er din stil).

Nu erkender kameraet også, at Belkins andre hjemmestyringsapparater i Wemo-serien eksisterer. Netcam-appen er stadig hovedsagligt til at styre kameraet med, men åbner du Belkins Wemo-app, dukker kameraet nu også op der, noget vi efterlyste, sidst vi testede. Det gør, at kameraet kan integreres med andre enheder i Wemo-seystemet, så for eksempel lamperne tænder, når kameraet registrerer bevægelse.

Se også: Sammenlign priser på hotte mobiltelefoner

bedste overvågningskamera

 

Netop den del virker en smule konstrueret i Wemo-appens egenskaber i forskellige scenarier (selvom det kan redigeres), men i det store hele er det denne type interaktion med andre opkoblede apparater netop det, overvågningskameraer burde have haft for længe siden.

Samtidig kan du også købe en premiumtjenenste til at gennem filmet materiale i skyen. Netop den del er ganske vist velkomment, men vi havde gerne set, at der indgik mere end en lille test-periode til den del.

Selvom videofeeden ikke er helt stabil, er den stadig bedre end det meste andet, vi har testet, og samkøringen med Wemo-systemet og walkie-talkie-funktionen gør helt klart, at det her kamera virker betydeligt smartere og giver mere for pengene, end de varianter, vi tidligere har testet.

 

Belkin Netcam HD+

Type: Overvågningskamera IR-lamper, mikrofon og højtaler
Opkobling: Wi-Fi
Pris: Ca 1.000 kr