DJI Mavic Air er en kraftbombe af drone – se pris

DJI Mavic Air er kun halvt så stor som Mavic Pro og har en flyvetid på 21 minutter. Se pris for den nye drone.

DJI Mavic Air er en kraftbombe af drone – se pris

DJI har lige præsenteret deres nye drone Mavic Air og denne gang har selskabet satset på at lave en drone, der er utroligt lille, men stadig har en høj ydeevne. Omkring 800 dollars, knap 5.000 kroner, skal du give for din Mavic Air, der foldet sammen er på størrelse med en smartphone.

Ved præsentationen i New York viste DJI dette ved, at talsmanden havde et par af dem gemt i sine lommer uden at det så mærkeligt ud.

Mavic Air med god batteritid

Den minimale størrelse betyder dog ikke, at dronen ikke kan noget. 21 minutter kan den holde sig på vingerne på en opladning, hvilket ifølge DJI er den bedste flyvetid, man kan få for en drone i den størrelse.

Det er dog ikke den eneste imponerende detalje.

Se også: Priser på droner

 

Videooptagelse i 4K

Dronen kan nemlig filme i 4K med tre-akset stabilisering – hvilket selskabets seneste drone Spark ikke kunne. Bag 4K-muligheden er en 1/2,3 tommer stor CMOS sensor med 24 mm f/2,8 linse. Den kan også tage billeder i 12 megapixel opløsning udover 4K videooptagelse med 30 fps.

4K-filmningen er desværre ikke med 60 fps, men du kan filme i full HD med 120 fps. Du får 8 GB hukommelse at lege med, der kan udvides med MicroSD kort.

Se også: Fordele og ulemper ved droner

Avancerede flyveteknikker

Dronen har også Advanced Pilot Awareness System (APAS), der opdager forhindringer omkring en og flyver udenom, uden at du skal gøre noget som helst. Flyver dronen lige mod noget, vil den simpelthen selv flyve udenom eller hen over.

En anden nyhed ombord på Air er Quickshot-indstillinger, blandt andet Asteroid, der skaber 32 megapixel panorama billeder, og Boomerang, der sender dronen af sted i en boomerang-bevægelse. Det skulle give nogle ret enestående vinkler på omgivelserne.

ActiveTrack er en hjælp til at følge objekter automatisk, mens man holder dem fast i midten af billedet. Mavic Air er samtidig den første DJI-drone, der kan spore flere objekter ad gangen, hvilket betyder, at du skal vælge en at følge.

 

For at undgå overopvarmning af dronen har DJI sat et nyt ventilationssystem ind i den, og et nyt chassis til kardanelementet skulle give mere præcis kontrol over kameraet. Tophastigheden er oppe på omkring 68 km/t i sports mode, og den kan klare vinde på op til 35 km/t.

4 km fjernstyring

Også et nyt antennesystem, er det blevet til og det gør det muligt at flyve op til 4 kilometer væk, hvis du bruger en smartphone-docking kontrol fra DJI. Kontrollen har i øvrigt fået et nyt design og følger med dronen.

Også kontrollen kan gøres lille bitte ved at løsne joystickene.

Se også: Droner til under 1.000 kroner

Pris for DJI Mavic Air

Prisen for DJI Mavic Air bliver omkring 5.000 kroner direkte omregnet fra dollars til danske kroner, men med dansk moms kan vi forvente en pris omkring 6.000 kroner. DJI Mavic Air skulle blive klar til salg inden for de næste uger.

Se også: Nyheder om droner