Bierne dør verden over – nu kan droner bestøve blomster
Forskere ved Japans National Institute of Advanced Industrial Science and Technology har fornylig haft held af at benytte en mikro-drone til at bestøve blomster med.
Forskerne har brugt en særlig slags ikke-tørrende gele, der påføres en ekstremt lille børste af hesthår på dronen og dronen styres så hen til blomsten, hvor den kan bestøve blomsten.
Se også: Hvad kan droner bruges til?
Første gang droner bestøver blomster
Eijiro Miyako, en af forskerne bag forsøget, siger til CNN, at det er første gang vi ser kunstig bestøvning demonstreret af en kunstig robotbestøver.
Han er overbevist om, at denne slags kunstig intelligens sammen med GPS-teknologi kan blive rigtig brugbar for fremtidens udvikling af denne slags automatiserede maskiner.
Se også: Guide til droner
Massedød blandt bier
At droner kan bruges til bestøvning af blomster og planter i det hele taget er ekstra relevant i dag, da der opleves det, forskere kalder for “massedød” blandt bier. Det er et alvorligt problem for jorden og os mennesker i det hele taget.
Kritiske røster mener dog ikke, at en løsning, hvor droner styret af mennesker, er løsning der skal satses på i fremtiden, da det ganske enkelt ikke vil være muligt at bestøve nok blomster og planter på denne måde.
Drone-eksperimentet er i øvrigt publiceret i det anerkendte videnskabelige magasin Chem.
Se også: Nyheder om droner