Droner vil sikre færre drukneulykker i fremtiden – de første øvelser lover godt
Droner kan rykke meget hurtigere ud over vandet end mennesker kan nå at svømme og dermed kan de redde mennesker fra druknedøden og de første øvelser med droner som livreddere er allerede afholdt.
I en simuleret øvelse, og i samarbejde med DLRG Horneburg/Altes Land e.V., blev en drone udstyret med redningsudstyr, også kaldet RESTUBE.
Se også: De bedste smartphone
Droner kan komme hurtigere ud til nødstedte
Under øvelsen blev dronen sendt af sted til en nærliggende sø, hvor en person agerede svømmer i nød. Dronen smider så redningsudstyret i vandet, som svømmeren kan bruge til at flyde på, indtil livredderen kommer til undsætning.
Direktør for for RESTUBE, Cristopher Fuhrhop, fortæller i en pressemeddelse:
“Det tager cirka 60 sekunder, før en voksen drukner og 30 sekunder for et barn. Det er ikke nok tid for en livredder. At flyve over vandet er en langt hurtigere metode at nå ofret på. Ved at kombinere droner og RESTUBE kan vi købe en del mere tid til den drukne og det kan være forskellen på liv eller død”.
Se også: Smart anti drone våben
Vil sørge for færre dødsfald
Dronen var også udstyret med kamera, der kan streame live video til en trænet dronepilot/livredder, så dronen nemt kan komme til personen i nød.
“En af de største udfordringer, når man skal redde en svømmer, er, at de ofte går i panik og at vi ikke kan nå dem i tide. Efter at have set øvelsen, er jeg ikke i tvivl om, at droner vil komme til at have en stor betydning for redning i vandet og vi vil se færre dødsfald”, udtaler Robert Rink, talsperson for DLRG.
Se også: Det kan droner bruges til