Dronestagram og National Geographic udpeger årets bedste foto – dansk billede blandt vinderne

Dronestagram og National Geographic har haft fornøjelsen af at udpege en række af de bedste billeder taget med droner - og en dansker er blandt vinderne.

Dronestagram og National Geographic udpeger årets bedste foto – dansk billede blandt vinderne

Måske kender du til hjemmesiden Dronestagram, hvis du er opslugt af billeder fra luften. Eller hjemmeside er måske ikke det rigtige ord, for det er faktisk et socialt medie med drone-fotos som speciale.

Som luftfoto-entusiast kan du se og dele dine billeder og blive inspireret af det, andre har lavet. I tre år har folkene bag Dronestagram haft en årlig fotokonkurrence, og du kan næsten forestille dig, at deltagerne er ret fantastiske.

Der er jo andre, der ved lidt om fotos, blandt andet folkene fra National Geographic, og i år har de hjulpet med at udpege de bedste fotos ud af de tusindvis, der er blevet sendt ind til konkurrencen. Der var tre kategorier – Rejser, Eventyr-Sport og Nature-Wildlife, og hver kategori fik en top tre.

Hvad er et godt drone-billede?

Medstifter af Dronestagram, Guillaume Jarret, sagde i et interview med Gizman om bedømmelsesprocessen: ”Med hvert billede, vi kigger på, prøver vi altid at tænke på følgende: Hvad er et godt drone-foto? Et godt drone-foto er et billede, du straks kan se, er taget med en drone; det er taget i lav højde, tæt på motivet, og du kan se på billedet, at de umuligt kan være taget med andet end en drone.”

Det er måske netop dette, der er årsagen til hypet om lufttagne billeder, at billederne kun kan blive til ved hjælp af droner og deres perspektiv oppefra.

Dansk drone-billede blandt vinderne

 

Droner har uden tvivl et specielt perspektiv, hvilket også kan ses på de ni vindere, der blev udpeget blandt mere end 6.000 billeder, som Dronestagram modtog til konkurrencen. Men slut nu med al snakken, her er de ni bedste luftbilleder, du formentlig nogensinde har set.

Og der er faktisk et dansk billede blandt vinderne, nemlig i naturkategorien og billedet er taget af Michael Rasmussen.

Se billederne her.