Frankrig: Sikkerhedsdroner vil patruljere ved EM i fodbold i år

Det franske politi er på jagt efter droner, der skal holde et vågent øje med sikkerheden ved en af Europas største fodboldturneringer i juni og juli.

Frankrig: Sikkerhedsdroner vil patruljere ved EM i fodbold i år

Det er indenrigsministeriet i Frankring, der står for det franske politi og de er ude efter letvægts hexacoptere til at patruljere på fodboldstadioner i de ti værtsbyer, der skal afholde Europamesterskaberne i fodbold til sommer.

Men det er altså ikke hvilken som helst drone, der kan bruges. Blandt kravene er, at de skal være små – under 10 kg – hurtige, kunne komme snigende og skal kunne komme i luften på fem minutter. Disse krav kan mange droner måske leve op til.

Se også: Så lidt kan du nøjes med at betale for et mobilabonnement

Krævende krav til droner

Men der også lidt mere krævende krav, som at mini-dronerne skal være i luften i mindst 30 minutter, samt at de ikke må støje, da de skal være ”svære at opdage ved hjælp af termiske- eller elektromagnetiske følere, når de er i 100 meters højde.”

Med sig op skal dronerne have omkring 3 kilo udstyr, hvilket nok er et HD-kamera, der både kan filme om dagen og natten i 720p eller højere opløsning og mindst 10x zoom med real-time optagelse og dataoverførsel. Det skal være muligt at udskille tal og bogstaver på en nummerplade på op til 50 meters afstand ved en flyvehøjde på 30 meter, og der skal også være et kamera med termisk kortlægning og opmåling.

Men det stopper ikke her. Der er flere krav:
– Stig-op-og-vend-tilbage fra en distance på 500 meter på under to minutter.
– Flyvehastighed på mindst 10 m/s med manuel indstilling og 5 m/s med automatisk indstilling.
– Mindst kunne flyve i 30 minutter i alle vejrforhold ved vindforhold på under 10 knob.

Også basestationen for dronerne har krav at leve op til. Den skal indeholde software til flyveadfærd og forberedelse. Den skal kunne sætte gang i forberedelsen af opgaven og udførelsen af flyveturen i automatisk indstilling med mindst seks navigationspunkter i real time.

Se også: De billigste mobiltelefoner

Droner til at bekæmpe terror

Efter flere terrorangreb i Europa, er droner blevet en af frontløberne, når det kommer til antiterror teknologi.

Ved den 19. Worldwide Exhibion of State Security i november, fortalte udstillerne, at det var meget tydeligt, at man anser droner som et af de bedste bud på, hvordan man forhindrer angreb i fremtiden.

En af de større udstillere, det fransk drone startup-firma Aeraccess, har for nylig fået en aftale på plads med det franske politis antiterrorenhed, RAID om at producere en antiterror-drone, der kan skræddersys med redskaber eller våben med en vægt på op til 2 kilo.

Se også: Droner og terror