Game of Thrones stjerne skal sikre succes for dansk alarmsystem
Gregor Glegane er måske ikke lige et navn, du nikker genkendende til, med mindre du ser Game of Thrones – og hvem gør ikke det? Han er i hvert fald let at spotte, da han rent fysisk er meget stor. Som børnene lærer i børnehaven, så skal de store hjælpe de små og det er lige hvad Gregor Glegane gør. Han hjælper nemlig de danske iværksættere bag alarmsystemet Fynoti med at komme ud over rampen som crowd funding projekt.
Fynoti er et nyudviklet sikkerhedssystem, der snart kommer ud på enten Kickstarter eller Indiegogo og Gregor Glegane opgave bliver at skabe mest mulig opmærksomhed for Fynoti i præsentationsvideoen og det øvrige markedsføringsmateriale, inden det går live på enten Kickstarter eller Indiegogo.
Se også: Sammenlign priser på alarmsystemer
Hvad kan det nye alarmsystem Fynoti?
Men hvad er Fynoti så – hvordan fungerer dette alarmsystem? Det danske selskab bag beskriver det selv som et af mindste alarmsystemer i verden. Throstur Mar Sveinsson, som er medstifter af Fynoti, forklarer, at alarmsystemet kombinerer den personlige alarm og hjemmealarmen med nabohjælp i én samlet løsning og det til en pris, hvor alle kan være med, slår han fast.
Sveinsson forklarer, at i praksis er naboerne de bedste til at sikre mod tyveri og komme til undsætning, hvis man får brug for hjælp – alene af den grund, at de er tættest på ens hjem – og med Fynoti skulle man let kunne opbygge et nabo-netværk og det hele styres online via en app på mobilen.
Se også: De bedste overvågningskameraer
Pris for Fynoti
Prisen for alarmsystemet er cirka 65 kroner for dem, der er hurtig ude til at bakke alarmsystemet op på enten Kickstarter eller Indiegogo. Hvad priser bliver herefter er der ingen melding om.
Hvis du ikke lige ved, hvordan Gregor Glegane ser ud, så er der her et billede af ham:
Se også: Nyheder om alarmsystemer