Kina bruger robotfugle til at holde øje med befolkningen
Hvis man skal tro en historie fra South China Morning Post, så er det kinesiske militær og regeringsmyndigheder begyndt at bruge droner forklædt som fugle til at holde øje med dele af befolkningen. Det skulle især dreje sig om det vestlige Kina med grænser mod blandt andet Rusland, Mongoliet og Pakistan. I det område er der mange grupperinger af seperatister, hvilket har gjort, at de kinesiske myndigheder længe har holdt ekstra godt øje med tilstandene der.
Det skulle de fugle-dronerne være en del af, lyder det.
Se også: Priser på droner
Dove – droner der ligner fugle
Dronerne er en del af et program med navnet ”Dove”, og dronerne skal altså ligne helt almindelige fugle, der basker med vingerne og det hele. Indeni sidder der dog både en GPS, hastighedssensor, kamera rettet mod jorden, samt en antenne, der modtager instruktionerne.
Der skulle være adskillige kilder, der bekræfter historien og som også fortæller, at der er blevet arbejdet meget med det hele, før projektet blev sendt i luften. Tusindvis af testflyvninger har fundet sted. Der er også gjort meget ud af, at dronefuglene skal se ægte ud – i en sådan grad, at det kan være svært skelne dem fra rigtige fugle, selv når de er på jorden.
Man skulle måske tro, at det i luften skulle være muligt at se på bevægelserne, at der ikke er tale om ægte fugle, men systemet er så avanceret, at der er meget lidt af de unaturlige bevægelsesmønstre, man ellers kunne forestille sig. Samtidig giver det også videoer uden ryk og hak.
Se også: Guide til droner
Unikke evner der lever op til strenge militærkrav
Indtil videre har fuglene ikke været brugt i så udbredt grad. Det siges dog at være tanken at udvide brugen, og det inden for den nærmeste fremtid. Ifølge de forskere, der har arbejdet med projektet, har robotterne helt unikke evner for at kunne leve op til de krav, der stilles fra militæret og for at flyve over civile områder.
Med robotter, der ser så naturlige ud, kan man meget let forestille sig, at de skulle fungere lige så godt alle andre steder i verden. Det vil være næsten umuligt for langt de fleste med det blotte øje at se, at der er tale om en kunstig fugl. Især hvis du ikke ved, at de er der. Den fagre nye verden er spændende at være en del af, men der er sandelig også ting, der lyder skumle set med almindelige borgeres øjne…
Se også: Nyheder om droner