Kinesere bag nu flyvetidsrekord for droner
Den kinesiske droneproducent Foxtechhobby skrev i lørdags om deres rekord for droneflyvning på Facebook.
De mener altså at have haft en drone i luften i den længste tidsperiode nogensinde. Dronen var af modellen Foxtech GAIA 160-Hybrid, og rekorden gik fra en båd i Changdao til Dalian-kysten. Den distance er på 100 kilometer og flyveturen tog 180 minutter.
Se også: Priser på droner
Sådan er dronen der kan flyve i længst tid
GAIA 160-Hybrid er en hexacopter med en 2000 w generator. Den har seks motorer, der netop kan holde den i luften over længere tid.
Kontrollerne er overdådige og dronen er desuden udstyret med tre GPSer, samt en række andre funktioner som RTK GPS, faldskærm, 20 km datalink og en ekstra radiokontrol af sikkerhedsmæssige årsager.
Selve flyvningen fandt sted 9. september. På det tidspunkt havde teamet ventet på de rette vejrforhold siden 5. september. Der har også hele tiden været en yacht, der fulgte dronen på vejen. Den skulle sikre konstant kontrol over dronen.
Under flyvningen tog vinden til, men det havde ingen voldsom effekt på dronens flyvning.
Se også: Guide til droner