Logitech klar med meget enkelt sikkerhedskamera til hjemmet
Circle 2 er en opdatereret version af forgængeren Logi Circle, som blev lanceret sidste år. Opdateringen skulle have et mere alsidigt design og har en vandtæt kasse, der sikrer kameraet mod al slags vejr. Derudover har kameraet fået en række beslag og tilbehør samt en mobil-app til iOS og Android og web-app, så du altid kan følge med i det, kameraet viser.
Se også: Guide til overvågningskameraer
Fuld HD streaming og persongenkendelse
Det er også muligt at integrere kameraet med hjemmets øvrige smart home-løsninger og det vil snart understøtte Apple HomeKit via en softwareopdatering.
Begge har ubegrænset 1080p HD streaming, nattesyn, 180 graders vidvinkel-optik samt en tovejs tale/lytte funktion. Hvert Circle 2 kamera leveres med 24 timers krypteret lagerplads i clouden, og har man brug for mere plads kan man tilkøbe den. Tjenesten Circle Safe Premium giver 31 dages lagring samt ekstra funktioner som skræddersyede bevægelseszoner og persongenkendelse.
Circle 2 fås i to versioner: en kabelbaseret og en trådløs. Den trådløse giver flere muligheder for at placere Circle 2 lige, hvor du vil.
Se også: De bedste overvågningskameraer
Tilbehør til Circle 2
For at kunne tilpasse hjemmeovervågning fås Circle 2 med et udvalg af beslag og tilbehør, der giver dig mulighed for at tilpasse din overvågning til lige netop dig og dit hjem.
- Circle 2 vinduesbeslag – giver mulighed for indefra at se, hvad der sker udenfor hjemmet.
- Circle 2 stikbeslag – giver mulighed for at sætte din Circle 2 fast på væggen, i køkkenet, i garagen eller tæt ved gulvet.
- Circle 2 vandtæt tilbehør – sørger for, at Circle 2 med kabel kan nå endnu længere, både indendørs og udendørs. Den vandtætte kasse holder alle kabler tørre uanset vejret.
- Circle 2 genopladeligt batteri – en backup som varer i op til tre måneder, så man kan skifte sit trådløse Circle 2 kamerabatteri ud og sætte det andet til opladning.
Pris og tilgængelighed
Circle 2 Wired koster 1.699 og Circle 2 Wire-Free koster 1.999 kroner.
Se også: Nyheder om overvågningskameraer