Parrot Mambo: Den kaldes “den ultimative lege-drone”
Man kan bruge droner til mange alvorlige ting, men mange har også en drone som legetøj og det er netop her, den nye Parrot Mambo kommer ind i billedet – Parrot kalder selv Mambo for den ultimative lege-drone.
Parrot Mambo – legedrone med tilbehør
At der er tale om en legedrone ses ved det tilbehør, der følger med, nemlig Cannon, Grabber og Illuminator.
Cannon er, som navnet indikerer, en projektilkaster med seks projektiler, som man kan skyde op til 2 meter.
Mambo Grabber kan bruges til at fragte ting med. Parrot nævner selv kærestebreve eller man kan fange et stykke slik og smide det i en skål. Der er dog ikke tale om en super stærk Grabber, den kan kun bære ting, der maksimalt vejer 4 gram.
Endelig har vi Illuminator med to kraftige LED-spotlys, så den også kan bruges om natten. I FreeFlight Mini-appen, der også bruges til at styre dronen med, kan man selv tilpasse lysstyrken og sende blinkende signaler.
Se også: Bedste action drone til prisen
Minidrone med høj fart
Parrot Mambo er en minidrone og kan flyve med 30 km/t. Den kan lave for-, bag- eller sideloops samt 90° og 180° vendinger.
Dronens ”kast og let”-funktion findes også på andre Parrot-droner og ser sjov ud: Kaster man Mambo op i luften med slukkede motorer, starter den helt automatisk sine motorer og stabiliserer sig i luften.
Se også: DJI Phamtom 3 Standard – bedste drone køb
Batteritid
Lige som det er tilfældet med den anden nyhed fra Parrot, nemlig Swing, der også er en minidrone, så er batteritiden ikke prangende for Mambo. 9 minutter rækker en opladning til, oplyser selskabet.
Der er med andre ord ikke lang tid at lege, inden der skal strøm til.
Se også: Parrot Swing – rap lille mini drone
Pris for Parrot Mambo
Parrot Mambo er altså både en minidrone og en legedrone og selvom prisen naturligvis ikke er i nærheden af prisen for “rigtige” droner, så er den nu heller ikke helt billig. Den står i en pris til 1.190 kroner. Men så følger der også lidt ekstra legetøj med…
Se også: Nyheder om droner