Rygte: Porche arbejder på drone / flyvende bil
Flyvende biler er ikke bare noget, der findes i science fiction film som Det Femte Element, men er faktisk allerede en realitet i dag i et vist omfang. I hvert fald gik den første drone-taxi i luften sidste år i Dubai og selv om der nok nærmere er tale om en turistattraktion end et egentligt transportmiddel i dagligdagen, så viser det, at flyvende biler er mere end bare science fiction.
Porche udvikler på flyvende ubemandet bil
Nu lyder det så fra Automobilwoche.de, at bilproducenten Porche er i gang med at udvikle en drone eller ubemandet air vehicle, altså en flyvende ubemandet bil og at Porche snart er klar til at vise de første tegninger frem.
Porche har ikke bekræftet detaljer omkring projektet, men selskabets salgschef, Detlev von Platen forklarer selv, at det tager ham mindst 30 minutter at komme fra Porsches fabrik i Zuffenhausen til lufthavnen i Stuttgart og at det kunne ville tage 3 minutter og 30 sekunder ved at flyve.
Se også: Sammenlign priser på smartphones
Store bilproducenter arbejder på flyvende biler og droner
De drone-taxier, der flyver ubemandet i Dubai er produceret af Volocopter. Volocopter fik sidste år en investering på 30 millioner dollars af bilproducenten Daimler og den kinesiske bilproducent Geely, der for eksempel ejer Volvo, købte sidste år Terrafugia, der også arbejder med flyvende biler.
Noget tyder altså på, at kapløbet om flyvende ubemandede biler og droner for alvor er skudt i gang mellem de store bilproducenter.
Se også: Test: Er kunstig intelligens bedre til at flyve droner end mennesker?
Mange år inden flyvende biler bliver mainstream
Der går dog nok mange år endnu, inden flyvende biler og ubemandede droner til transport af mennesker bliver mainstream. Der er en masse regelsæt og lovgivning, der skal på plads, inden de overhovedet må tages i brug og sådan noget kan tage mange år at blive udforme og blive enige om på tværs af lande og regioner.
Der er dog ingen tvivl om, at flyvende biler vil kunne hjælpe på at reducere trafikken på landjorden.
Se også: Nyheder om droner og flyvende biler