Uber og Hyundai går sammen om drone-taxier

Uber er eksperter inden for urban mobilitet og Hyundai kan producere biler - nu går de sammen om et projekt, der skal sætte skub i udviklingen af flyvende drone-taxier.

Uber og Hyundai går sammen om drone-taxier

Hyundai og Uber annoncerede for nylig et samarbejde om at skabe en fælles platform for drone-taxier. Uber har erfaringen med delebiler (nogle vil sige taxi-kørsel) og det, man kalder for urban mobilitet, mens Hyundai har ekspertise inden for produktion af biler.

 

Hyundai og Uber i samarbejde om drone-taxi

De to områder ønsker de nu at smelte sammen samtidig med, at de tilføjer en ekstra ingrediens, nemlig teknik der gør, at man vil kunne flyve med biler eller taxi-droner i bymiljøer.

Hyundai S-A1 er den første model, der arbejdes på og den vil kunne flyve med op til 290 kilometer i timen i typisk mellem 300-600 meters højde og den vil kunne flyve op til 100 kilometer af gangen. Den vil være 100 procent baseret på el og det vil tage 5 til 7 minutter at oplade den.

For at højne sikkerheden mest muligt vil den have flere motorer og propeller, der bruges efter behov – sætter den ene ud, vil en anden så tager over for eksempel. De har også fokuseret på at reducere støjen fra dronen, hvilket er vigtigt i bymiljøer.

Dronen vil kunne lette horisontalt og i starten skal den styres af en pilot eller fører, men med tiden skal den selv kun flyve. Der vil være plads til fire passagerer i dronen og der er også faldskærme ombord.

Se også: Fælles droneregler i Europa

 

“Kæmpe skridt for flyvende taxier”

Uber har store forventninger til Hyuandai og tror, at de kan producere luftfartøjer i et uhørt højt tempo, men stadig af høj kvalitet. Med Ubers teknologi vil samarbejdet udmønte sig i et kæmpe stort skridt mod at lancere flyvende taxier i fremtiden, lyder det fra Eric Allison, chef for Uber Elevate.

Se også: Nyheder om droner