Chrome-tips til smartere brug af din browser
Der er mange gode måder at bruge og organisere din Chrome-browser på for at rydde op på skærmen og til at gøre din brug af computeren mere effektiv – hvad enten det er i privat øjemed eller til arbejde.
Herunder lister vi fem tips til at optimere din omgang med Chrome-browseren på.
Se også: Bredbånd til virksomheder
1. Administrer dine bogmærker
Du behøver ikke grave i en lang liste med gamle bogmærker for at finde det, du har brug for. Ryd ud i dine ubrugte bogmærker for at spare værdifuld tid.
Når du har organiseret dine bogmærker, kan du bruge adresselinjen til hurtigt at finde det rigtige bogmærke: Du skal blot skrive @bogmærker i adresselinjen, trykke på mellemrumstasten og skrive et nøgleord for at få adgang til det bogmærke, du leder efter, direkte fra søgelinjen.
2. Organiser dine faner
Det kan være svært at lukke ned for ens mange faneblade. En måde til at få bedre overblik er, at organisere dem i fanegrupper. Du skal blot højreklikke på en fane, vælge “Tilføj fane til gruppe” og give gruppen et brugerdefineret navn og en farve.
Du skal blot klikke på navnet for nemt at lukke eller udvide en fanegruppe. Det betyder ikke, at du får færre faneblade at holde styr på, men du får i hvert fald et bedre overblik over dem, så du hurtigere kan finde dem frem igen.
Se også: Find bedste Android-telefon
3. Skjul distraherende websteder
Mange Chrome-udvidelser i produktivitetskategorien kan holde din skærm ren for distraherende websteder – hvor mange assistent er det nu lige, at Bernardo Silva har lavet i denne sæson er viden, man godt lige kan bruge, men som kan distrahere en fra arbejdet. Så er det godt ikke at blive fristet, så man i stedet kan holde sig fokuseret.
Med BlockSite kan du f.eks. indstille en tidsbegrænsning for en på forhånd udvalgt liste af websteder. Når du har nået din grænse, skal du blot gemme webstedet tilbage i sin fanegruppe – eller endnu bedre, lukke det helt.
4. Opdater gamle adgangskoder
Det er vigtigt at opdatere gamle adgangskoder, så man ikke bare år efter år bruger det samme. Prøv Password Manager for at opdatere alle dine gamle adgangskoder på én gang. Du kan også køre en adgangskodekontrol for at se, om nogen af dem er svage eller kompromitterede.
Det er også muligt at køre et sikkerhedstjek af hele din Chrome-profil for at sikre dig, at du ikke har skadelige udvidelser eller software installeret.
Se også: Den bedste kameramobil
5. Slå notifikationer fra websteder fra
Bliver du overvældet af notifikationer fra websteder, som f.eks. kundeservicechats eller rabatvarsler? Du skal bare højreklikke på en fane og vælge “slå lyden fra på dette site”.
Chrome skjuler også automatisk indholdet af en meddelelse, mens du holder en præsentation, så du kan holde fokus under vigtige møder.
Se også: Guides til tech