De bedste alternativer til OnePlus 8 – guide med priser
Hvis du ikke helt er faldet for OnePlus 8, så lister vi her fem af de bedste alternativer lige nu.
OnePlus er en producent, der de seneste år er blevet utroligt populær. Folk står i kø for at blive de første til at få fingre i den nyeste model og betaler endda for at få forkøbsret. Den primære årsag til OnePlus’ popularitet har været, at man altid har fået utroligt meget telefon til pengene. Her snakker vi flagskibshardware til mellemklassepris, med godt kamera, god skærm og godt chipset.
Der findes dog en række gode alternativer på markedet med masse topklassefunktioner til en skarp pris. Vi har samlet en liste med fem gode alternativer til den nye OnePlus 8. Vi har både fokus på telefoner i den absolutte topklasse, og telefoner i et lidt billigere prisleje, som også tilbyder rigtig meget for pengene.
Se også: Sammenlign priser på telefoner
Alternativer til OnePlus 8
Samsung Galaxy S20
Samlet karakter: 84/100
Samsung Galaxy S20 er den billigste telefon i Samsungs seneste flagskibsserie. Det betyder dog ikke, at der er tale om en specielt billig telefon, men den i serien, hvor du får mest for dine penge. Telefonen kommer med Samsungs One UI 2, som er bygget på Android 10, direkte fra fabrikken.
Derudover får du hele fem kameralinser i form af tredobbelt kamera på bagsiden og dobbeltkamera på fronten. Skærmen er i stand til at yde en opdateringshastighed på 120 Hz i FHD-opløsning eller 60 Hz i QHD-opløsning. Chipsettet er det seneste Exynos 990 fra Samsung, som er Samsungs pendant til Snapdragon 865. Sidst, men ikke mindst kommer Samsung Galaxy S20 med 8 GB RAM og 128 GB lagerplads. Hukommelsen kan udvides med et microSDXC kort. Alt i alt er der tale om en fremragende telefon, der uden tvivl er et godt alternativ til OnePlus 8.
Se vores bedømmelse af Samsung Galaxy S20
Laveste pris
M. abonnement: 5.520,-. Sammenlign priser på Samsung Galaxy S20 med abonnement
U. abonnement: 5.744,-. Sammenlign priser på Samsung Galaxy S20 uden abonnement
Huawei P30 Pro
Samlet karakter: 88/100
Huawei har været meget igennem, i løbet af det seneste år. På grund af et handelsforbud mellem amerikanske selskaber og Huawei må nye Huawei-telefoner ikke bruge Googles tjenester. Det betyder blandt andet, at Googles app-butik er lukket land for den kinesiske gigant. Derfor er det heller ikke blandt dette års Huawei-telefoner, vi kigger, når vi skal finde et godt alternativ til OnePlus.
Sidste års topmodel, P30 Pro, er dog stadigvæk en hamrende god telefon. Telefonen kommer godt nok med sidste års chipset fra Huawei, i form af Kirin 980, som dog stadigvæk er lynhurtig. Derudover får du et firdobbelt kamera på bagsiden. Sammen med Huaweis kamerasoftware tager det nogle af de bedste billeder, du ser hos en mobiltelefon. Dertil kommer hurtigopladning, op til 8 GB RAM og op til 256 GB intern hukommelse. Det er også muligt at opdatere styresystemet til Android 10. Lægger du det hele sammen, så mærker du ikke, at der er tale om en telefon fra sidste år – og så er den billigere end mange af konkurrenterne.
Læs vores test af Huawei P30 Pro
Laveste pris
M. abonnement: 3.303,-. Sammenlign priser på Huawei P30 Pro med abonnement
u. abonnement: 4.799,-. Sammenlign priser på Huawei P30 Pro uden abonnement
Sony Xperia 1
Samlet karakter: 85 / 100
Sony har det med at svinge lidt ind og ud af markedet med telefoner, der lanceres med meget blandet succes. 2019 var dog et godt år for Sony – faktisk så godt, at der lanceres en efterfølger til Sony Xperia 1 i år. Derfor er den nuværende Xperia 1, som landede i butikkerne i juni 2019, også et glimrende alternativ til OnePlus 8. Her får du en knivskarp skærm på 6,5 tommer, et udmærket triplekamera på bagsiden og Android 10.
Telefonen kommer også med Snapdragon 855, der stadig er et meget kraftfuldt chipset. Der er selvfølgelig også en række ting, som du giver afkald på. Der er ingen mulighed for dual-SIM, du kan ikke optage video i 4K og batteriet er ’kun’ på 3.330 mAh. Til gengæld fås Sony Xperia 1 til kun 3.663 kroner, hvis der samtidigt tegnes abonnement – det er altså igen meget telefon for pengene.
Læs vores test af Sony Xperia 1
Laveste pris
M. abonnement: 3.663,-. Sammenlign priser på Sony Xperia 1 med abonnement
U. abonnement: 6.999,-. Sammenlign priser på Sony Xperia 1 uden abonnement
Huawei Mate 20 Pro
Samlet karakter: 85 / 100
Huawei Mate 20 Pro er måske nok fra 2018, men dengang var den også årets absolut bedste telefon. Ved lanceringen var alt ved Mate 20 Pro ekstraordinært og ingen af konkurrenterne kunne følge med. Halvandet år senere har markedet selvfølgelig udviklet sig en det. Huawei Mate 20 Pro er nu mere en almindelig topklasse-telefon, hvilket kan komme dig til gode. For du får en masse flagskibsfunktioner, som fingeraftrykslæser i skærmen, firdobbelt kamera på bagsiden, batteri på 4.200 mAh, hurtigopladning, slowmotion-videooptagelse og så videre.
Derudover kommer telefonen med Huaweis kraftfulde Kirin 980-chipset. Den er også for nyligt blevet opdateret til Android 10. På trods af alderen er der stadig tale om en af markedets bedste telefoner – og det bedste er prisen.
Læs vores test af Huawei Mate 20 Pro
Laveste pris
M. abonnement: 1.499,-. Sammenlign priser på Huawei Mate 20 Pro med abonnement
U. abonnement: 3.497,-. Sammenlign priser på Huawei Mate 20 Pro uden abonnement
Motorola One Zoom
Samlet karakter: 74 / 100
Motorola har over de sidste par år cementeret sig som kongen af budgettelefoner. Selvom ordet ‘budget’ signalerer det billigste og mest skrabede, markedet har at tilbyde, så formår Motorola at levere overordentligt meget ’bang for buck’. Motorolas telefoner tilbyder ganske enkelt en masse fede funktioner for utroligt få penge.
Her er Motorola One Zoom ingen undtagelse og er et godt alternativ til OnePlus 8. Telefonen kommer med et optimeret styresystem i form af Android 9. Den sikrer en flydende brugeroplevelse. Selvom hardwaren ligger et stykke fra den, vi finder i OnePlus 8, så får du stadig et firdobbelt kamera med ultravidvinkel-, dybde-, vidvinkel-, og telefotolinser. Hovedlinsen er på hele 48 megapixel og telefonen kan optage video i 1080p med 60 billeder i sekundet.
Det store batteri på 4.000 mAh burde holde strøm nok til hele dagen uanset behov. Der følger en 15W-hurtigoplader med.
Du giver selvfølgelig afkald på flagskibshardware som det nyeste Snapdragon-chipset. Hukommelsen er også begrænset til 4 GB RAM og 128 GB internt lager – sidstnævnte kan dog udvides med microSDXC. Til gengæld springer du ikke banken med en telefon til over 5.000 kroner, for Motorola One Zoom kan fås til under det halve.
Læs vores test af Motorola One Zoom
Laveste pris
M. abonnement: 2.349,-. Sammenlign priser på Motorola One Zoom med abonnement
U. abonnement: 2.795,-. Sammenlign priser på Motorola One Zoom uden abonnement
Sidste års topmodeller er stadigvæk gode alternativer
Som du nok har bemærket, så er vores liste domineret af modeller fra 2019 – og endda en enkelt fra 2018. Og det er ikke nogen hemmelighed, at sidste års topmodeller stadig er prisen værd. Faktisk vil jeg mene, at nogle af modellerne er mere værd i dag, end de var ved lanceringen. Simpelthen fordi, de tilbyder så meget for pengene. De er derfor stadig rigtig gode alternativer til nye telefoner.
Mange af telefonernes funktioner ligger i softwaren, derfor er det ofte en god idé at undersøge, om telefonerne kan opdateres til nyeste styresystem. På den måde har du stadigvæk en masse af de nyeste funktioner, uden at betale overpris.
Se også: Guide til de bedste telefoner