Guide: De bedste tablets til spil og underholdning

Hvilken tablet skal du vælge, hvis du skal sikre familiens underholdning? Her er vores guide til de bedste tablets til spil og underholdning.

Guide: De bedste tablets til spil og underholdning

Når du skal ud og købe en ny tablet, er mulighederne efterhånden rigtigt mange. I dag kan du finde tablets til ethvert behov, hvad enten du skal bruge den i dit professionelle virke eller til afslapning på sofaen. I denne guide har vi fundet vores bud på de fem bedste tablets til spil og underholdning.

Listen inkluderer tablets i forskellige prisklasse, fra forskellige producenter og med forskellig ydeevne. Du kan derfor finde en tablet på vores lidt, der både passer til det store budget og behov, samt tablets i den billigere ende, som egner sig godt til familiens yngste.

De fem bedste tablets til spil og underholdning

#1 Apple iPad 10,2” (2019) – bedste tablet til underholdning og spil

apple ipad 10,2 bedste tablet

Egner sig bedst til:

  • Streaming
  • Spil
  • Webbrowsing
  • Studie

iPad 10,2” fra 2019 er den billigste af Apples tablets. Det betyder selvfølgelig i al sin enkelthed, at den mangler lidt på hardwarefronten i forhold til Apples andre enheder. Dermed ikke sagt, at den er en dårlig tablet – tværtimod! For Apples helt store styrke, er producentens software, navnligt styresystemet.

Det betyder, at du får rigtig mange af de samme funktioner i den billigere iPad, som du får i de noget dyrere modeller. De kan selvfølgelig ikke klare lige så tunge opgaver som iPad Pro eksempelvis kan, men du kan stadigvæk bruge Apple Pencil, tastatur og mus, hvilket gør iPad 10,2” til en utroligt alsidig tablet til prisen, der både kan bruges til underholdning, spil og studie.

Fordele

  • Flot skærm
  • iPadOS
  • Understøtter Apple Pencil 1. Gen
  • Understøtter mus og tastatur
  • Mulighed for 4G

Ulemper

  • Lightning port
  • Ingen mulighed for at udvide lagerplads
  • Dyrt ekstraudstyr

Pris: Set til 2.799,-

Se også: Find de bedste priser på iPad

#2 Huawei MediaPad M5 lite

huawei mediapad m5 lite bedste tablets

Egner sig bedst til:

  • Streaming
  • Lette spil
  • Webbrowsing
  • Børn

Huawei har lavet en række ganske glimrende tablets i de seneste år. Den kinesiske elektronikgigant er utroligt gode til at leverer kraftfuld hardware, gode funktioner og lækkert design til en fornuftig pris. Huawei MediaPad M5 lite er et rigtigt godt bud på en god tablet til streaming på sofaen.

MediaPad M5 lite kommer med en skærm i fuld HD, fire højtalere, som tilsammen giver 3D surroundlyd og forbedret øjenkomfort, hvilket gør billedet behageligere for øjnene.

Dertil kommer, at Huawei MediaPad M5 lite reducerer mængden af skadeligt lys og kommer med advarsler, når ansigtet befinder sig for tæt på enheden. Dette er ifølge Huawei med til at beskytte dine børns syn, når de spiller, ser film eller læser på tabletten.

Fordele

  • Fire højtalere – tunet af Harman Kardon
  • Hurtigopladning
  • Forbedret Eye-Comfort Mode til børn
  • Mulighed for 4G
  • MicroSDXC
  • Jackstik
  • Prisen

Ulemper

  • Kører med Android 8.0

Pris: Set til 1.499,-

Se også: Datakort til tablets

#3 Apple iPad Air (2019)

ipad air 2019 bedste tablets

Egner sig til:

  • Streaming
  • Spil
  • Lettere grafisk arbejde
  • Studie
  • Dagligdagsopgaver

Det kommer til at lyde som en gentagelse, men iPadOS er generelt bare bedre til tablets end Android. Med Apples iPad Air er vi ude i den næstdyreste iPad-model på markedet lige nu, den er dog stadigvæk væsentligt billigere end iPad Pro og tilbyder derfor rigtig meget for pengene.

Den er et super alternativ til iPad 10,2”, hvis du vil have den store skærm og bedre ydeevne, men du betaler så også for opgraderingen. Til gengæld får du en tablet, der kan klare stort set alt, når det kommer til underholdning og spil. Samtidigt kan den endda bruges til studie og arbejde, så længe det ikke er de allertungeste opgaver, du skal have udført.

Fordele

  • Understøtter mus og tastatur
  • Understøtter Apple Pencil 1. Gen
  • Mulighed for 4G
  • Samme processor som iPhone XS
  • God skærm
  • Kan klare langt de fleste spil

Ulemper

  • Pris
  • Lightning port
  • Ingen mulighed for udvidelse af lagerplads

Pris: Set til 4.199,-

#4 Apple iPad Mini (2019)

ipad mini 2019 bedste tablets

Egner sig til:

  • Streaming
  • Spil
  • Pendlere
  • Børn
  • Lettere grafisk arbejde

iPad Mini er i store træk identisk med iPad Air. Det eneste forskelle er størrelse, batteri og pris. Batteriet har dog ikke den store betydning, da iPad Mini har nogenlunde samme batterilevetid som iPad Air.

Hvorfor skal du så vælge iPad Mini frem for iPad Air? – Det skal du, hvis du vil have en mindre, mere bærbar tablet, der stadig kan opfylde alle dine behov for underholdning derhjemme, såvel som på farten. I og med at iPad Mini er nærmest identisk med iPad Air, får du i mine øjne lidt mere for pengene, hvis du ikke har behov for den større skærm.

Med en prisforskel på 800 kroner, synes jeg, at iPad Mini er det bedre køb – men det afhænger helt af dit behov. Den mindre skærm egner sig måske ikke til arbejde og studie, i hvert fald ikke i samme grad som iPad Air, selvom de to har helt samme funktioner.

Fordele

  • Understøtter mus og tastatur
  • Understøtter Apple Pencil 1. Gen
  • Mulighed for 4G
  • Samme processor som iPhone XS
  • God skærm
  • Kan klare langt de fleste spil

Ulemper

  • Pris
  • Lightning Port
  • Ingen mulighed for udvidelse af lagerplads

Pris: Set til 3.399,-

#5 Samsung Galaxy Tab A 10,1”

samsung galaxy tab a 10,1 bedste tablet

Egner sig bedst til:

  • Streaming
  • Lette spil
  • Webbrowsing
  • Børn

I Samsungs serie af smartphones, er Galaxy A-modellerne Samsungs svar på mellemklassetelefoner, der tilbyder en masse værdi for pengene. Med Samsung Galaxy Tab A, ser den sydkoreanske producent ud til at have overført den filosofi til tabletmarkedet.

Tabletten kommer med en skarp skærm i 1200 p opløsning, 2 eller 3 GB RAM – afhængigt af model – og Samsungs OneUI-styresystem, som er bygget på Android 9.

Der er ikke tale om en arbejdshest på nogen måde, der er derimod tale om en solid underholdningsplatform, der tilbyder streaming, spil, læsning og webbrowsing til hele familien for en overkommelig pris. En af tablettens funktioner er Kids Mode, der leverer en dedikeret brugerflade, hvor dine børn kan bruge Galaxy Tab A til leg og læring, uden at du, som forælder, skal bekymre dig om, hvad dine børn har adgang til.

Fordele

  • OneUI – Android 9 Pie
  • MicroSDXC
  • Kids Mode til børn
  • Mulighed for 4G
  • Jackstik

Ulemper

  • 2 GB RAM er lige i underkanten
  • Kan kun klare meget lette spil
  • Ikke den bedste værdi for pengene

Pris: Set til 1.399,-

Microsoft til arbejde og studie – bedste tablet til arbejde

Som du nok har bemærket, så finder du kun Apple- og Android-tablets i vores guide til de bedste tablets til underholdning. Måske får det dig til at spørge: “hvad med Microsoft Surface?”. I mine øjne egner Microsofts serie af Surface-enheder sig ikke til spil og underholdning af et par årsager.

For det første er de langt dyrere end de tablets, vi har på denne liste. For det andet har Microsoft ikke lige så mange applikationer og spil, som er optimeret til tablets. For det tredje vil enhver gamer bruge pengene på en decideret PC eller bærbar, fremfor at sidde og spille PC-spil på en tablet.

De områder, hvor Surface-modellerne virkelig gør sig gældende, er hos professionelle og studerende, der mere end noget andet skal bruge en ultra bærbar PC. På det marked har Microsoft så til gengæld et produkt, du ikke finder andre steder.

Se også: Guide til de bedste tablets