AirPods mere populære end Apple Watch
AirPods er Apples løsning på, at de valgte at fjerne jackstikket i den nye iPhone 7. Med deres W1-chip, der er inkluderet, skulle det desuden være hurtigere at parre de nye earbuds med din iPhone, end hvis du bruger Bluetooth.
Det er i hvert fald en af Apples argumenter for at købe AirPods.
Se også: Test af AirPods
Kritik af Apple AirPods
Meget kritik har de fået, AirPods. De er grimme. De er dyre. Sådan har det lydt, siden de blev præsenteret og vi er nu heller ikke ovenud begejstret for dem – se vores test af Apple Airpods.
Det interessante er dog, at kunderne tilsyneladende er mere villige til at bruge penge på AirPods end på Apple Watch. Bag denne påstand er en undersøgelse foretaget af Bank of America Merrill Lynch.
Se også: Mobilabonnement med musik
Flere vil have AirPods end Apple Watch
Resultatet af undersøgelsen viser, at kun 8 procent af de adspurgte forbrugere havde et Apple Watch på indkøbslisten, mens 12 procent kunne tænke sig at købe AirPods.
Nu kan man sige, at 12 procent stadig er et lavt tal, men man skal have in mente, at de adspurgte i undersøgelsen ikke nødvendigvis har en iPhone. Hvis de 12 procent rent faktisk går ud og køber Apples AirPods, kan det ifølge analytikerne betyde en indtjening for Apple på 3 milliarder dollars.
Se også: Bedste fitness headset
Argument mod køb af AirPods: De er for dyre
Spørger man forbrugerne, hvad grunden er til, at de eventuelt ikke er interesserede i at købe AirPods, er et af de hyppigste svar, at de er tilfredse med de høretelefoner, de allerede har,. Et andet argument handler om prisen på AirPods, som mange synes er for høj – det er vi enige i.
Det ville dog også være overraskende, hvis flere ønskede et Apple Watch end AirPods. Apple Watch er betydeligt dyrere og opfylder ikke et klart behov, som et headset gør.
Se også: Nyheder om Apple Airpods
Mere nyt om Apple Watch
Her finder du efterfølgende nyt og link til de seneste nyheder om temaet. Steen Jørgensen gik videre med sagen. Allerede d. 8/12/2016 publicerede vi en opfølgning med en artikel der tunede ind på Tim Cook: Apple Watch vil sætte salgsrekord i julehandlen – Artiklen kan læses her. Få også seneste nyt om sagen her.