iphone 7 airpods

AirPods 2: Bedre lyd men samme design siger rygte

Flere gange har vi fået en tidsramme for den næste generation af AirPods. Hvad enten, man går på ”tidligt i 2019”, ”forår 2019” eller ”første halvdel af 2019”, så rykker tidspunkt nærmere.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Som det ofte er tilfældet med Apple-produkter, ved vi ikke, hvornår den endelige lancering bliver, og vi kan jo gætte, til vi bliver blå i ansigterne.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

AirPods 2 ligner forgængeren

Som det også ofte er tilfældet, kommer der flere og flere rygter, efterhånden som lanceringen tilsyneladende kommer tættere på. Det seneste i rækken af dem fortæller, at AirPods 2 designmæssigt kommer til at være stort set identiske med den originale version af earbudsene.

De kan dog få et andet materiale på overfladen, der skulle give et bedre greb om dem. Det er et rygte, vi også har hørt om 2019s iPhones, hvor det hedder sig, at den dyre model kan få denne mindre glatte overflade.

Se også: Priser på AirPods

 

Bedre lyd

Derudover skulle lyden i AirPods2 være forbedret i form af en bedre bas, og vi forventer, at de få sundhedsrelaterede sensorer. De skal for eksempel kunne bruges til at måle hjertefrekvens. Rygtet siger også, at vi kommer til at kunne vælge mellem to farver denne gang, hvide eller sorte.

Som det altid er tilfældet med rygter, skal de tages med et gran salt, og vi må vente på, at Apple vil afsløre det hele for os. Apple afholder dog et event i slutningen af marts og her kan de nye AirPods 2 meget vel blive lanceret.

Se også: Nyheder om AirPods 2