apple-airpods-bedste-pris.png

AirPods 2 i slut marts skubber originalerne ud

Et nyt rygte påstår, at Apple kommer med anden generation af AirPods i slutningen af marts. Det lyder jo godt, men samtidig siger rygtet, at det også bliver enden på levetiden for den originale version af Apples earbuds, og at de bliver skubbet ud af sortimentet

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

AirPods 2 klar den 29. marts

Rygtet kommer fra den spanske blog Applesfera, der har talt med kilder vel indsatte i Apples leverandørkæde. Ifølge dem har Apple altså tænkt sig at droppe AirPods i den originale version fra 28. marts. Allerede 29. marts skulle AirPods 2, den nye generation, komme på hylderne.

Der kan endda måske blive tale om flere forskellige nye AirPods, idet der i rygtet nævnes ”et par” nye modeller. Med til historien hører et screenshot-billede, der stammer fra logistiksoftwaren hos en Apple-leverandør. Her står der, at AirPods er ”out of stock” fra 28. marts. Vi ved ikke mere om, hvor billedet stammer fra, men på det ser vi også, at en næste generation af høretelefonerne ser ud til at komme ud umiddelbart efter.

Lanceringen af den nye generation AirPods, der ifølge kilderne kan være mere end en model, kommer til at ske ved et event 25. marts, og derefter kommer de i salg 29. marts.

Se også: Priser på AirPods

 

Mange rygter om AirPods 2

Nu er spørgsmålet, om man skal tro på dette. Applesfera er ikke kendt for præcise forudsigelser, men heller ikke det modsatte. Desuden må vi sige, at rygterne omkring næste generation af AirPods har været noget forvirrende.

Tidligere på måneden fortalte BuzzFeed om et Apple-event, der skulle finde sted i snar fremtid, men havde ikke nogen specifik dato. I den forbindelse var der dog kilder, der overfor BuzzFeed sagde, at Apple formentlig ikke ville præsentere ny hardware ved det event, men at det i stedet skulle handle om selskabets nye video- og nyhedstjenester.

Vi har også tidligere hørt, at AirPods 2 skulle komme 22. marts samtidig som den enhed, der indtil videre kaldes iPad Mini 5, og AirPower opladningsmåtten. Rygter om en trådløs opladningsæske til AirPodsene har vi også hørt. Men den skulle først komme til efteråret.

Den kendte analytiker Ming-Chi Kuo har for nyligt meldt ud, at Apple ifølge ham har planer om en opdateret version af AirPods, og at de skulle komme på markedet en gang i første halvår af 2019. Rygterne er mange, og de stritter i mange retninger. Vi må helt enkelt vente og se, hvad Tim Cook har af planer.

Se også: Nyheder om AirPods 2