apple airpods 2019

AirPods 3 skulle være klar til lancering i slutningen af 2019

For blot et par måneder siden kom den anden generation af Apples AirPods. Der var ikke tale om så meget nyt i forhold til første generation. En ny H1-chip og en æske, der kan oplades trådløst, det var mere eller mindre det. Æskens formål faldt lidt pladask på maven i og med, at den AirPower-opladningsmåtte, den skulle have kunnet oplades på, blev droppet.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

AirPods 3 med nyt design og nye funktioner

Nu siges det imidlertid, at en tredje generation af AirPods allerede skal være på vej, allerede i slutningen af året, og denne gang med nyt design, nye funktioner og ny (højere) pris.

Det er 9to5Mac, der har fået fingre i dokumenter fra Wedbush, hvor AirPods 3 nævnes, og hvor også designet bliver omtalt. Her står blandt andet, at de bliver vandtætte. Netop den detalje kan forklare en højere pris. Der bliver dog ikke nævnt noget om, hvad prisen kommer til at ligge på.

Hvad designændringerne kommer til at gå ud på, melder historien ikke noget om, men det lyder til, at den tredje generation af AirPods kommer til at byde på en rigtig opdatering af designet. Der har da også tidligere været rygter om et nyt design til tredje generation, hvilket jo taler for, at det stemmer. Nogen specifik lanceringsdato har vi dog ikke fået.

Se også: Priser på Apple Airpods

 

Lidt iPhone-rygter i samme ombæring

I samme ombæring kom der også lidt nyt om de kommende iPhones. Der skal ifølge den amerikanske finansvirksomhed Wedbush komme tre modeller, hvor iPhone 11 får triple kamera med ultra vidvinkel, mens iPhone 11R må nøjes med dual. Alt det stemmer med tidligere rygter om iPhone 11.

Wedbush skriver også, at iPhone-salget er stabilt og vedholder et estimeret salg af iPhones på 180 millioner enheder i 2019. Også i Kina skulle iPhone-salget være stabilt, trods det sværere marked. Endelig regner Wedbush med, at Apple-aktierne havner på 235 dollars per styk.

Se også: Nyheder om headset