Apple kommer med high-end AirPods og over ear headset i 2019

Nyhedssitet Bloomberg siger nu, at Apple AirPods 2 kommer i starten af 2019 sammen med et high end over ear headset.

Apple kommer med high-end AirPods og over ear headset i 2019

Mange har nok gået og ventet på en opfølger til Apple AirPods, Apples første helt trådløse høretelefoner – true wireless headset – da det efterhånden nærmer sig to år for deres lancering. De var egentlig forventet på markedet allerede nu, men vi har stadig til gode at se AirPods 2.

Se også: Priser på true wireless headset

Apple AirPods 2 i starten af 2019

Nu tyder noget på, at vi skal hen i starten af 2019, inden de kommer – mere end to år efter lanceringen i efteråret 2016. Det er Bloomberg, der bringer rygterne til torvs.

Blandt nyhederne i AirPods 2 er, at de vil være sved- og vandafvisende, at de får støjreducering og at de kan bruges på længere afstand fra iPhone og iPad. Det skulle også komme med en trådløs opladeræske, der skulle kunne bruges med AirPower, Apples trådløse opladermåtte, der kan oplade flere enheder på samme tid. AirPower har i øvrigt også været meget længe undervejs.

Derudover har vi et ønske her på redaktionen, nemlig at de nye AirPods får bedre lyd. Der er sket meget med lyden på true wireless headset hos konkurrenterne og man får faktisk fremragende lyd i denne type headset i. Lyden i Apples Airpods er ikke prangende og faktisk et af de svage punkter ved headsettet, så vi forventer en markant forbedring.

Se også: Test af true wireless headset

 

High end over ear headset

Bloomberg kan også oplyse, at Apple kommer med et high end over ear headset til den tid. Bloomberg har sine informationer fra anonyme kilder, som de har talt med.

Lydkvaliteten i disse headset skulle være bedre end på Beats-headsettene, som Apple ejer. Dog slår Bloomberg fast, at produktionen ikke er startet endnu og hverken design eller teknologi er på plads endnu. Hvis det passer, så virker det ikke sandsynligt, at dette over ear headset bliver klar samtidig med AirPods 2.

Se også: Nyheder om Apple AirPods