Apples Research-app får AirPods Pro-understøttelse
Apple har netop opdateret deres Research-app til iPhone og iPad, så den også understøtter AirPods Pro. Årsagen er en undersøgelse om hørelse. Ifølge Apples egne oplysninger understøtter appen altså nu også AirPods Pro inklusiv en forbedret VoiceOver-oplevelse til dem, der er med i undersøgelsen om hørelse.
AirPod Pro får Apple Research-understøttelse
Med er også forbedret batteritid med Apple Watch:
Denne opdatering inkluderer nye funktioner, forbedringer og rettelser af fejl og anbefales til alle brugere:
– Understøttelse af AirPods Pro i Apple Hearing undersøgelsen
– Forbedret oplevelse for VoiceOver-brugere, mens de er med i Apple Hearing undersøgelsen og høretesten
-Batteritidsforbedringer med den nyeste watchOS-opdatering.”
Se også: Find priser på Apple Watch
Research-appen med fokus på sundhed
Research-appen blev lanceret i november med tre undersøgelser, der har at gøre med hjerte og bevægelse, kvinders sundhed og hørelse.
Høretesten er specielt designet til at undersøge faktorer, der påvirker hørelsen, og den udføres i samarbejder med University of Michigan. Apple indsamler høredata over tid for at forstå, hvordan hverdagslyde kan påvirke hørelsen.
Se også: Nyheder om Apple