Guide: De bedste headsets til fitness og træning

Her er 10 af de bedste headsets og høretelefoner til dig, der træner med mobilen.

Guide: De bedste headsets til fitness og træning

Bedste headset til træning: Chill V8 Wireless Sport headphone

Den danske forhandler Chill er kommet med et træningsheadset under eget navn, nemlig Chill V8 Wireless Sport Headphone. Chill har tidligere lanceret produkter med fokus på fitness og træning, der har været ganske gode og det samme er tilfældet med Chill V8.

Det er et trådløst headset, men der er ledning mellem de to høretelefoner. Så det er ikke true wireless, som vi hat set med for eksempel Samsung Icon X, men den løsning er heller ikke nødvendigvis god. Med ledning mellem høretelefonerne er der mere styr over headsettet som sådan.

Lyden er helt fin af et træningsheadset at være, men lidt mere bas havde ikke skadet. Headsettet sidder ellers rigtig godt og sikkert i ørene, når jeg løber og træner.

Selve de to høretelefoner er lidt store i det, men til gengæld er batteriet kraftigere end på de fleste af denne type headset. Det er nok årsagen til, at høretelefonerne er lidt store i det.

chill v8 bedste headset træning fitness

 

En opladning rækker til omkring 8 timers afspilning af musik og det tager cirka 1,5 time at lade headsettet op – det er faktisk ret lang tid taget i betragtning af batteriet trods alt ikke er større – fast charge er ikke kommet til headsets endnu!

Chill V8 Wireless Sport Headphone kan hverken målepuls, registrere ens træning eller kommer med peptalks – det er et basalt headset, der man skal levere musik. Det har en pris på 400 kroner, hvilket er en virkelig god pris. En anke er, at det ikke er vandtæt, så bliver du udsat for en heftigt regnskyl på løbeturen, så er det altså i farezonen for at gå i stykker.

Pris for Chill V8 Wireless Sport headphone: Fra cirka 400 kroner.