Google Pixel Buds: Nyt bluetooth headset – se pris

Google er også hoppet på vognen med at fjerne 3,5 mm jackstikket fra deres telefoner- derfor kommer de nu med Pixel Buds, et nyt bluetooth headset.

Google Pixel Buds: Nyt bluetooth headset – se pris

Apple har gjort det, Samsung har gjort det, ja de flere tech-producenter har gjort det og det var også ventet, at Google ville gøre det her til aften – nemlig lancere et helt trådløst bluetooth headset. Det gjorde de ikke, men der kom dog et bluetooth headset, nemlig fra Google, nemlig Pixel Buds.

Pixel Buds – de vigtigste specifikationer

Pixel Buds er trådløs i den forstand, at de ikke kan kobles til telefoner med kabel – det gøres via bluetooth. I modsætning til ægte trådløse headset, så er der dog en ledning mellem de to earbuds. For at få mest muligt ud af dem, skal man have en Android mobil med Android 7.0 eller nyere. Det er særligt Google Assistant til stemmestyring, som Google vil forsøge at sælge Pixel Buds på.

Asisstant aktiveres ved at swipe henover den højre earbud – trykker man på den kan man for eksempel styre musikken. Assistant kan for eksempel bruges til at live oversætte mellem 40 sprog, insisterer Google på.

I følge Google har Pixel Buds 5 timers batteritid på én opladning, hvilket er helt pænt for et headset af denne type. En lille opladerboks følger med og den kan lade op, så man har 24 timers batteritid.

Se også: Priser på headsets

 

Pris og lancering

Der er ingen fitness-funktioner på Pixel Buds og det afspejles også i prisen. Prisen for Pixel Buds er 159 dollars, det svarer til 1.000 kroner. De bliver sat til salg til november, men desværre kan ikke heller ikke købes officielt i Danmark.

Se også: Nyheder om Pixel Buds