JBL Live 400BT, 500BT og 650BTNC – nye hovedtelefoner

JBL Live 400BT, 500 BT og 650 BTNC er en række nye trådløse bluetooth hovedtelefoner med gode lydjusteringer og fin batteritid. Se funktioner og pris.

JBL Live 400BT, 500BT og 650BTNC – nye hovedtelefoner

JBL er tilbage med en ny serie af trådløse hovedtelefoner. JBL Live serien kommer med JBL’s -signaturlyd, det, der beskrives som et elegant og moderne design og intelligente, touch-control funktioner. Funktioner og priser på JBL Live.

JBL Live serien består af 400BT, 500 Bt og 650BTNC. De er rimelig ens over hele linjen, dog med lidt ekstra godter til den dyrere 650BTNC.

 

JBL Live 400BT, 500BT og 650BTNC med gode lydjusteringer

De understøtter Google Assistant og Amazon Alexa til stemmestyring og du kan tale til dem og få svar direkte i øresneglen.

Alle tre headset har TalkThru og Ambient Aware teknologier, der gør det lettere at orientere sig lydmæssigt, selvom man har høretelefonerne på hovedet.  Med TalkThru kan brugeren skrue ned for musikken og tænde for de taleoptimerede, støjreducerende mikrofoner, så brugeren kan tale med andre uden at tage hovedtelefonerne af. Med Ambient Aware kan brugeren justere lydniveauet fra omgivelserne og forblive opmærksomme på sit omgivende miljø, når der er behov for det.

JBL Live 650BTNC har indbygget Active Noise Cancelling-teknologi.

JBL LIVE headset pris
Fra venstre til højre: JBL Live 400 BT, 500BT og 650BTNC.

Se også: De bedste trådløse headset

 

Design og batteritid

Alle tre modeller kommer i letvægts aluminiumsdesign og de ser ganske pæne ud. Alle tre bluetooth headset kan styres med touch control på ørekopperne og man kan som sagt også bruge stemmestyring til at styre musikken.

Mere interessant for mange er nok batteritiden. 400BT har batteritid på op til 24 timer, 500BT har batteritid på op til 33 timer og 650BTNC har batteritid på op til 20 timer med aktiv støjreducering slået til og op til 33 timer med aktiv støjreducering slået fra.

Se også: Priser på headset

 

Pris og tilgængelighed på JBL Live

JBL Live serien er tilgængelig hos udvalgte forhandlere og på JBL.dk i begyndelsen af april 2019 i en række forskellige farver.

  • Pris på Live 400BT: 999 kroner
  • Pris på Live 500BT: 1.199 kroner
  • Pris på Live 650BTNC: 1.499 kroner

Se også: Nyheder om bluetooth headset