Libratone Track+ klar i salg til maj – se pris
Den danske producent af højtalere og høretelefoner,Libratone, er snart klar til at sende deres nye headset af typen in ear ud i butikkerne, nemlig Libratone Track+., et trådløst headset med aktiv støjreduktion, der kan tilpasses omgivelserne. Se funktioner og pris på Libratone Track+.
Lancering og pris på Libratone Track+
Libratone Track+ er små, diskrete, fleksible og trådløse in-ear hovedtelefoner med justerbar aktiv støjreduktion. Headsettet blev præsenteret på CES tilbage i januar 2018 og den gang oplyste Libratone, at headsettet ville være klar til salg i ‘forsommeren 2018’. Nu er Libratone klar til at melde et mere præcist tidspunkt ud og oplyser, at headsettet er klar til salg i Danmark til maj.
Prisen for Libratone Track+ er 1.499 kroner for versionen med aktiv støjreduktion. Headsettet kommer også i en version uden aktiv støjreduktion til 1.199 kroner.
Se også: Priser på headset
Kort om Libratone Track+
De nye Libratone Track+ er et trådløst headset med bluetooth og har nyeste version af Libratones egenudviklede teknik til aktiv støjreduktion, hvor man kan tilpasse styrken af støjreduktionen i fire niveauer.
Teknikken kaldes for Adaptive CityMix II og kan indstilles til maksimal støjreduktion, for eksempel noget man gerne vil have i toget eller på kontoret, mens man kan lempe på støjreduktionen, når man er ude i trafikken, så man kan høre lyde fra biler og andre typer trafikanter.
Se også: Anmeldelse af de bedste headset