apple-airpods-bedste-pris.png

Rygte: De nye AirPods kommer helt sikkert i år

Apple arbejder som bekendt på an trådløs opladningsmåtte, der skal kunne oplade iPhone, Apple Watch og AirPods samtidig – AirPower hedder den. Desværre er den endnu ikke klar til lancering og derfor lader også anden generation af AirPods earbudene vente på sig.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

AirPods 2 kommer i år

De skal nemlig komme med en opladningsæske, der kan lades op via AirPower. Der har dog været rygter, der har talt om en snarlig lancering af AirPods generation to. Det sidste rygte i rækken kommer fra en kilde, der som oftest er pålidelig, Twitter-kontoen Ice Universe, og ifølge dette rygte kommer de nye AirPods helt sikkert i år. Det skriver Ice Universe på Twitter.

Det er et par uger siden, den kendte Apple-analytiker Ming-Chi Kuo fortalte, AirPods 2 efter hans mening kommer sidst på året i år eller i begyndelsen af 2019. Det samme siger Ice Universe, der ellers oftest har rygter om Samsung-produkter. Der er heller ikke flere oplysninger at hente fra Ice Universe i denne omgang, ikke om AirPods i hvert fald. Samtidig med dette rygte postede Ice Universe andre indlæg, men de var om kameradesignet i Galaxy S10.

Se også: Priser på Apple AirPods

 

Forhandlere løbet tør for AirPods

For en lille måned siden var der en del forhandlere, der løb tør for AirPods. Også det blev tolket som et udtryk for, at den nye generation kunne være på vej. Det er dog ikke noget, Apple på nogen måde har bekræftet. Forhandlerne fik da også fyldt lageret igen, men med første generation af AirPods.

Apple har siden haft et event i New York, hvor de præsenterede nye Mac og iPads, men der var intet nyt om AirPods. Man kan diskutere, om der er grund til, at Apple venter med at lancere de nye AirPods, bare fordi de ikke er klar til at lancere AirPower. Har man allerede en trådløs oplader til sin telefon, kan man jo lade sine AirPods op med den.

Desuden er AirPods et meget populært produkt, så vi synes, Apple skulle se at få den nye generation på gaden.

Se også: Nyheder om høretelefoner