Sennheiser Momentum True Wireless specs pris

Sennheiser Momentum True Wireless headset lanceret – se pris

Sennheisers Momentum-serie af høretelefoner kommer nu i en helt ny variant, nemlig som ægte trådløs med Momentum True Wireless og i følge Sennheiser har vi noget stort i vente. Prisen er også derefter. Funktioner og pris på Sennheiser Momentum True Wireless.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Sennheiser: Momentum True Wireless redefinerer lyden

Den får ikke for lidt i Sennheisers beskrivelse af det nye Momentum True Wireless headset, der netop er præsenteret på IFA 2018 i Berlin. Der indledes således på denne måde i præsenationen af headsettet:

“Den første model i en ny generation af den ikoniske Momentum-familie redefinerer lydstandarden for ægte trådløse øretelefoner med overlegen stereolyd ydeevne, der garanteres af Sennheisers audiophile 7mm dynamiske drivere. Med den nyeste Bluetooth-teknologi, AAC codec support og Qualcomm aptXTM kompatibilitet, leveres denne ekstraordinære hi-fi-lyd uden kompromis”

Jow det…, som min familie i det jyske vil sige, når de læser det.

Se også: Priser på de bedste true wireless headset

 

Batteritid på 4 timer

Men i hvert fald kan vi godt sætte næsen op efter god lyd i headsettet og Sennheisers Momentum-serie har høj kvalitet, når det gælder lyd og design. Der er touch-grænseflade på de små earbuds til at styre musik og lyd og besvare opkald og  Momentum True Wireless understøtter også Apple Siri eller Google Assistant, hvis man vil prøve kræfter med stemmekommandoer.

Headsettet har det, Sennheiser kalder for two-mic-beamforming-teknologi, som skulle gøre ens stemme mere klar, når man taler og sortere støj omkring fra.

Headsettet har en batteritid på 4 timer på en opladning og den batteriæske, der følger med, kan lade headsettet op til i alt 12 timers brug. Endelig er det sved- og vandafvisende.

Se også: Test af de bedste true wireless headset

 

Tilgængelighed og pris på Momentum True Wireless

Sennheiser Momentum True Wireless er tilgængelig på det danske marked fra midt november til en pris på 2.250 kroner. Det gør headsettet til et af de allerdyreste inden for true wireless kategorien på niveau med B&O Beoplay E8. Det bliver interessant at se, om headsettet lever op til de flotte ord, som Sennheiser selv hæfter på det og ikke mindst, om det lever op til prisen.

Se også: Nyheder om headset