jabra move style edition test pris 3

Test af Jabra Move Style Edition: Lækkert design, god lyd

True wireless headset er blevet virkelig meget bedre siden de første generationer kom på markedet for et par år siden, men jeg foretrækker stadig over ear eller on ear headset, for eksempel Jabra Move, hvis det bare ikke var fordi det trykkede sådan på ørene. Test og anmeldelse af Jabra Move Style Edition.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Test og anmeldelse af Jabra Move Style Edition

Design

Da jeg første gang så billeder af Jabra Move tænkte jeg, at de så vildt behagelige ud at have på ørene, selvom det er et on ear headset. Som brillerbærer er det svært at finde et on ear headset, der ikke trykker for meget. Ørebøfferne er bløde og behagelige og efter at have brugt dem 15-20 minutter uden gener tænkte jeg, at den var hjemme – mit nye favorit on ear headset. Desværre begyndte det er blive ubehageligt at have dem ørene nogle minutter senere, faktisk i en grad, så jeg ganske enkelt ikke kunne holde ud at have dem på ørene.

Bruger man ikke briller, er der til gengæld ingen problemer – så er de meget behagelige over lang tids brug.

Headsettet er velbygget og kombinerer metal, læder og stof rigtig elegant. Farven sort er måske lidt konservativ, men headsettet udstråler høje bygge kvalitet.

jabra move style edition test pris 3

Se også: Priser på bluetooth headset

 

Lyd

Lyden i Jabra Move Style Edition beskrives som “unrivalled”. Det passer naturligvis ikke, men til prisen leverer headsettet rigtig god lyd. Bassen buldrer fint og tungt og der er rigtig klare detaljer i lydbilledet generelt.

Lydniveauet skal dog noget over 50 procent, hvis omgivelsernes lyde ikke skal overdøve headsettet og her melder et andet problem sig. Der siver ret meget lyd ud af hørebøfferne, når man skruer op op omkring de 70-80 procent. Det kan være til gene for folk tæt omkring en.

Også til samtaler er lyden faktisk helt i orden med klar lyd både hos mig og den, jeg taler med.

Se også: De bedste headset

 

Batteritid

Batteritiden oplyses til at være 14 timer og det holder vand. Vores test viser, at det faktisk kunne spille musik ved 50 procent lydstyrke i 14 timer og 11 minutter. Løber man tør for batteri, kan man bruge et 3,5 mm jackstik.

Batteritiden er vældig fornuftig for et headset som dette.

 

Funktioner

Der er tale om et ret basalt headset uden de store funktionaliteter. Det jeg savner mest er aktiv støjreducering, der kan være skønt ind i mellem. Headsettet giver mulighed for at håndtere opkald direkte fra headsettet og man kan også lave basal styring af musikken direkte fra headsettet med fysiske knapper på venstre ørekop.

Der er også understøttelse af Google Assitant, så man kan styre musikken med stemmen – stemmestyring aktiverer man ved også at trykke på en knap på venstre ørekop.

 

Pris og konklusion Jabra Move Style Edition

Jabra Move Style Edition koster fra 800 kroner – det er en rigtig god pris. Headsettet er flot og elegant bygget, lyden er god, batteritiden fin. Eneste ulempe er, hvis man bruger briller – så trykker det for meget.

Bortset fra får headsettet min varmeste anbefaling.

Karakter: 9/10

Pris: 800 kroner

mobil anbefaler

Se også: Guide til de bedste headset