Test af Sony WF-1000X true wireless headset – svær start
Sony WF-1000X er Sonys første true wireless headset og det kommer ud på markedet på et skidt tidspunkt, nemlig samtidig med de fremragende konkurrenter BeoPlay E8 og Samsung Gear IconX (2018). Test og anmeldelse af Sony WF-1000X.
Var Sony kommet med WF-1000X sidste år eller i hvert fald tidligt i år, så ville det have stået som det bedste true wireless headset på markedet. Udfordringen er både Samsung Gear IconX (2018) og ikke mindst BeoPlay E8 er kommet ud på markedet inden for de seneste par måneder og dem kan Sony altså ikke hamle op med.
Se også:
Test og anmeldelse af Sony WF-1000X
Design
Til trods for, at der ikke er meget plads at arbejde med, når det gælder designet på true wireless headset, så skiller Sony WF-1000X sig ud sammenlignet med de nævnte konkurrenter fra Samsung og B&O. Og det er ikke i positiv forstand. Materialemæssigt har de i hvert fald ikke samme niveau som Beopplay E8.
De har dog lille gummidut, der gør, at de sidder sikkert i øret.
Batterietuiet er lavet i hårdt plast og føles ikke som noget, der hører til et produkt til 1.600 kroner. Man er heller ikke heller ikke helt sikker på, om headsettene er placeret korrekt i batterietuiet, før man lukker det og kan se på en lille LED-lampe, at den lader.
Funktioner
Der er ikke fokus på at spække headsettet med funktioner, som udgangspunkt er godt. Der er tale om et headset kun til musik.
Parringen med mobilen via bluetooth går helt uden problemer både på Android-mobil og iPhone. Der sidder en knap på hvert headset – en til at sætte musikken på pause på den højre og en til at aktivere og slukke for støjreduceringen. Der er altså ikke touch-styring på headsettene.
Headsettet har nemlig nogle særlige støjreduceringsfunktioner, som du kan læse mere om i næste afsnit.
Se også: Priser på bluetooth headset
Lyd
Lyden er faktisk helt i orden på Sony WF-1000X med god bas og gode nuancer i de forskellige lydlag. Selvom lyden ikke er på niveau med lyden i Gear IconX (2018) og BeoPlay E8 (E8 har fantastisk lyd), så viser de i hvert fald, at vi fremover bør forvente rigtig god lyd i denne type true wireless headset.
Der, hvor WF-1000X skiller sig ud og gør det ekstra godt, er på støjreduceringen. Med appen ‘Headphones Connect’ får man en app, hvor man kan kontrollere niveau af støjreducering. Det kan gøres på fire niveauer og har en mærkbar effekt. Der er støjreducering i forhold til, om man sidder ned indendørs, går eller løber eller sidder i en bil eller offentlig transport. Er man uden for, justeres støjreduceringen, så man stadig kan orientere sig lydmæssigt i trafikken.
Se også: Anmeldelse af de bedste headset
Batteri
Batteritiden er på 3 timer, hvilket er i underkanten af det, man kan forvente. Andre true wireless headset fra 2017 leverer batteritid på 4-5 timer. Headsettet lades op, når det sidder placeret i den medfølgende batteriæske / powerbank og den giver to opladninger af headsettet.
Se også: Bedste headset til fitness
Pris
Prisen for Sony WF-1000X starter fra cirka 1.600 kroner. Den pris er lige i overkanten i forhold til kvaliteten på design, materialer og batteri. Støjreduceringen skal dog roses for at være rigtig god.
Se også: Priser på de bedste true wireless headset
Karakter: 7/10
Pris for Sony WF-1000X: Fra cirka 1.600 kroner
Se også: Test af headset