soundliving active test pris ny 2

Test af Soundliving Active – trådløst headset til den aktive

Soundliving Active er et trådløst headset, der med fordel kan bruges til træning og fitness – headsettet er nemlig vandtæt og sidder godt og sikkert om ørene. Men nogen lydmaestro er der ikke tale om. Test og anmeldelse af Soundliving Active.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Test og anmeldelse af Soundliving Active

Design

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Soundliving Active er egentlig lidt atypisk designet, særligt delene med earbudene. Hver earbud sidder nemlig på en ret stor “kasse”, som jeg har lidt svært ved at gennemskue, hvad den skal bruges til. Trods størrelsen er headsettet meget let og sidder godt og sikkert i ørene.

Earbudddene i sig selv gør, at de faktisk sidder godt og sikkert i ørene, og bliver endnu bedre, når man tager bøjlen rundt om øret. Bøjlen er meget fleksibel og behagelig at have rundt om øret, men bruger man briller, som jeg gør, så trykker de lidt på brillestangen.

De to earbuds forbindes af en ledning, som man virkelig skal anstrenge sig for at filtre sammen. Det er dejligt, headsettet ikke er filtret sammen, bare fordi det har ligget i tasken nogen tid.

soundliving active test pris ny

 

Se også: Priser på trådløse bluetooth høretelefoner

 

Lyd

Selvom Active er et headset, der er velegnet til træning, så understreges det også af producenten, at det kan bruges på kontoret og når man er på farten – altså et headset til brug over alt. Så synes jeg, at lyden burde have været bedre.

Der er god bas, men det er en noget uklar og halvrungende lyd, der er i headsettet. Ikke kun sammenlignet med dyrere headset, men også sammenlignet med andre headset, der koster 5-600 kroner. Vil du kun bruge headsettet til træning, så går lyden an og støjreduceringen fungerer fint, men vil du bruge headsettet i dagligdagen og vil have klar og skarp lyd, så skal du lede efter et andet headset. At der skulle være det, der beskrives som ‘high definition audio technology’ er svært at tro.

Se også: Bedste trådløse bluetooth høretelefoner

 

Batteri

Active har batteritid på 9 timer på en opladning og det er helt i orden for et headset i denne prisklasse. Jeg oplever egentlig at få lidt længere tid ud af batteriet.

Se også: Bedste true wireless headset

 

Funktioner

Som nævnt er der støjreducering i headsettet. Der er ikke tale om aktiv støjreducering, men headsettet formår faktisk fint at lukke den værste støj og summen ude, både på kontoret og når jeg løber.

Headsettet har indbygget mikrofon til samtaler og man kan besvare opkald og justere lyden direkte fra headsettet. Et tryk på volumen + knappen og man skruer op for lyd – holder man knappen inde, skifter man sang. Det er fungerer fint og det er dejligt, at knapperne er tydeligt markeret og lette at finde på headsettet.

Første gang man skal parre headsettet med mobilen, skal man trykke multifunktionsknappen på højre earbud ned i 6,5 sekunder – sådan beskrives det lidt spøjst i brugervenledningen. Ikke 6 sekunder, ikke 7 sekunder, men 6,5 sekunder. Faktisk skal man kun holde knappen nede i 3 sekunder for at få det i parringsmode.

Når man efterfølger skal tænde og slukke headsettet, skal man trykke på knappen i henholdvis 3 og 3,5 sekunder… Nå, men i hvert fald kan multifunktionknappen bruges også til at besvare opkald med og til at ringe op.

Se også: Bedste headset til fitness

 

Pris og konklusion

Havde lyden været bedre, ville Soundliving Active have fået en højere karakter, men jeg synes ikke, at den er god nok. Resten af headsettet er der intet galt med, det er faktisk godt skruet sammen og praktisk at bruge. Headsettet er set til en pris fra 499 kroner, de fleste steder koster det omkring 700 kroner.

Karakter: 6/10

Pris: Fra 499 kroner

Se også: Guide til trådløse headset