Test og anmeldelse af Jabra Evolve 65e

Jabra Evolve 65e . Test og anmeldelse af Jabra Evolve 65e.

Test og anmeldelse af Jabra Evolve 65e

Jabra Evolve 65e er et headset til business-folk, der vil have rigtig god lyd i sit headset til samtaler med Skype for Business og UC-certificering. Test og anmeldelse af Jabra Evolve 65e.

 

Test og anmeldelse af Jabra Evolve 65e

Design

Jabra Evole 65e bliver solgt af Jabra som et headset til business-folk på farten. Det er da også designet til formålet. Headsettet er trådløst men med kabel mellem de to earbuds. Kablet skal sidde rundt om nakken og dermed kan man let have det med sig over alt på farten. Opkald kan besvare direkte på headsettet og musikken kan naturligvis også styres fra headsettet.

Der sidder en vibrationsalarm i nakkebøjlen, der vibrerer ved opkald.

Screenshot 2019-04-25 at 10.28.09 jabra evolve 65e

Der sidder en lille krog på de to earbuds, der sikrer, at de sidder sikkert i ørene. Der følger tre earwings med i æsken til headsettet: Small, medium, large -så skulle det være muligt at finde et, der passer til ens ører.

Headsettet er IP54 certificeret og er dermed stænk og støvafvisende.

 

Lyd

Jabra Evolve 65e er Skype for Business og UC-certificeret, der skal sikre en rigtig god lyd, uanset hvor du er- kontoret eller på farten. For eksempel fremhæves det, at susen fra vind eller støj fra omgivelserne sorteres fra og lyden er faktisk god.

Generende støj sorteres i hvert fald fint fra, når man er på farten og summen og brummen på kontoret luges også væk både til samtaler og når man lytter til musik. Lyden til musik er generelt fin, men uden at være super prangende. Der mangler lidt mere tyngde i lyden generelt til musik – til samtaler synes jeg lyden er rigtig god.

Der følger en USB-adapter med, så man kan koble headsettet til computeren.

 

Batteritid

Batteritiden oplyses til 8 timer, når det gælder tale og 13 timer til musik. Det er faktisk en fin batteritid for et headset som dette. Når jeg kun tester musik, så får jeg faktisk 13 timer og 15 minutter cirka på en opladning, så det er godkendt.

Det tager cirka to timer at lade headsettet op. Det er lidt lang tid – det havde været fedt med lynopladning.

Se også: De bedste bluetooth headset

 

Funktioner

Med Jabra Sound+ appen får man mulighed for at tilpasse lyden som man vil –  både til musik og opkald. Man kan også styre headsettet med en digital assistent og man kan vælge mellem Amazon Alexa, Apple Siri og Google Assistant.

Headsettet har en indbygget busylight indbygget. Når den lyser rødt, viser det, at du ikke vil forstyrres.

Headsettet kan parres med op til 8 enheder via bluetooth og to enheder kan være koblet til heasettet på samme tid.

Se også: Priser på bluetooth headset

 

Pris og konklusion

Jabra Evolve 65e har en pris fra cirka 1.200 kroner. Design, komfort og batteritid er klart godkendt og det samme er lyden til samtaler. Til musik findes der bedre alternativer, så er det primært musik, du skal bruge headsettet til, så synes jeg du skal overveje nogle andre alternativer.

Karakter: 7/10

Pris: 1.200 kroner

Se også: Test af bluetooth headset