Track Air+ – nyt true wireless headset fra Libratone
Danske Libratone fik på kort tid bygget et godt navn op omkring sit brand med første bluetooth højtalere og sidenhen bluetooth headset – nu kommer de så med et nyt produkt, nemlig Track Air+, der er et true wireless headset. Funktioner og pris på Libratone Track Air+.
Track Air+ inkluderer beskrives til at være designet i Libratones velkendte stil – Libratones produkter har rigtig nok et genkendeligt look, men det bliver spændende at se, om andre end dem selv også kan spotte det på så små enheder som true wireless headset, der grundlæggende kun består af selve earbuddene. De fås i sort og hvid.
De vejer 5,6 gram per høretelefon og er dermed blandt de letteste på markedet. Headsettet er sved- og vandafvisende.
Se også: Priser på headset
Lyd og batteritid
Track Air+ loves at have en mere kraftfuld og fyldig lyd end man ville tro ud fra deres størrelse og med støjreduktion kan du fjerne støj op til 30 dB fra dine omgivelser. Støjreduktionen tilpasser sig automatisk omgivelserne, og det er også muligt at indstille støjreduktionsniveauet manuelt.
Headsettet leverer seks timers batteritid på en fuld opladning. Når du har brug for mere strøm, sætter man som sædvanligt med denne type headset høretelefonerne i det trådløse opladningsetui, der giver tre fulde opladninger. Det giver i alt 24 timers musik på farten.
Se også: Bedste true wireless headset
Pris og tilgængelighed
Track Air+ er tilgængelige fra august og kan fås hos udvalgte forhandlere. Høretelefonerne koster 1.499 kroner og er tilgængelige fra august.
Se også: Nyheder om Libratone