Alternativer til Apple AirPods: Her er nogle, der allerede er på markedet

Hvis du gerne vil have et alternativ til Apples kommende AirPods, er det bare med at læse videre - vi har nemlig fundet en række gode alternativer.

Alternativer til Apple AirPods: Her er nogle, der allerede er på markedet

Apple vil gerne have os til at købe deres idé om, at deres trådløse AirPods er et bedre alternativ end de traditionelle høretelefoner med kabel, hvilket de ikke mindst viste ved simpelthen at fjerne stikket til høretelefoner fra iPhone 7.

Mens vi venter på de allerede legendariske AirPods, er der her nogle trådløse earpods, der kan være interessante at tjekke ud.

Se også: Bedste headset til træning

 

EARIN M-1

EARIN M-1 har ikke nogen særlige specifikationer, men de er skabt til lydentusiaster og kan prale af rigtig god lydkvalitet i trådløse høretelefoner. De har to dedikerede amps, der giver en energisk lyd med gode evner i de mellemste og højeste registre og desuden har de en dejlig fyldig bas.

earin

 

Samtidig er de branded som de mindste og letteste earbuds på markedet.

Prisen er cirka 1.500 kroner, så de er dyrere end AirPods, men hvis du går op i lydkvalitet, er dette det rigtige valg for dig.

Se også: Bedste headset til musik

BRAGI Dash

Det næste headset har gode funktioner og er lavet til sport. BRAGI Dash har 4 GB hukommelse, kan måle din hjertefrekvens og har en fitness tracker.

Med i æsken får du flere forskellige propper, så du kan vælge dem, der sidder bedst. Blandt de true wireless høretelefoner , vi har udvalgt her, er BRAGI Dash unikke på grund af muligheden for at bruge dem uden en smartphone.

bragi dash

 

 

Med de 4 GB hukommelse kan du have omkring 1.000 MP3-filer med dig, hvilket snildt rækker til selv den mest ambitiøse træning. Prisen starter fra cirka 2.400 kroner, så måske skal man være helt vild med at dyrke sport, før det giver mening.

Se også: Mobilabonnementer med musik

 

Samsung Icon X

Samsung går all in på deres true wireless headset, Icon X, men det er også ret dyrt, faktisk lidt dyrere end Apple EarPod.

De kommer med flere propper, så man skulle nok kunne finde en størrelse, der matcher ens øre. De betjenes udmærket på siden af det ene headset.

Lyden synes jeg ikke er helt så god som jeg havde ventet af et headset i denne prisklasse – jeg kan godt finde headsets til 300 kroner, der giver lige så god eller bedre lyd.

samsung icon x test pris

En god ting ved Icon X er, at der er hukommelse på 3,5 GB og musikafspiller indbygget. Det fungerer fint og så behøver man ikke have sin mobil eller musikafspiller med sig på løbeturen.

Icon X kan bruges til fitness og har indbygget pulsmåler, tracker der registrerer antal skridt og hvor langt man har løbet. Træningsinfo overføres automatisk til mobilen, når man kommer hjem.

De her funktioner fungerer faktisk udmærket og er en del af det, man betaler for og som eventuelt kan kompensere for de mangler, der er ved headsettet ellers.

Batteriet rækker til 3 timers musikafspilning, hvilket er acceptabelt for denne type headset. Prisen starter ved cirka 1.600 kroner.

True wireless headsets hos Indigogo

Et par true wireless headset, der ligger og venter hos Indigogoo er Crazybaby Air, der er det billigste sæt af dem, vi har fundet. Men det betyder ikke mangel på funktioner. Faktisk kan de fuldkommen det samme som AirPods – parre via Bluetooth, tap-to-play teknologi og stereolyd.

crazybaby air

For at lade dem op, sætter du dem i en lille holder, og når opladningen er klaret, kan du lytte til musik hele dagen, uden at de løber tør for strøm.

Du kan få dem med stemmestyring, som du kan bruge sammen med både Siri og Google Now. Men største fordel er alligevel prisen. Blot 90 dollars, hvilket er det halve af Apples AirPods. De skulle være klar til foråret 2017. Læs mere om dem her.

Se også: Bedste musik apps

 

Erato Muse5

Vil du spendere lidt mere, er Erato Muse5 en mulighed til 180 dollars. For de ekstra 90 dollars får du bedre lydkvalitet, da de benytter DSP teknologi, samt har fokus på komfort og brugervenlighed.

muse 5

De kommer med deres patenterede Fitsteel Sleeves, der giver en perfekt pasform og god lyd. En ekstra funktion ved Erato Muse5 er, at de er vandtætte, så du også kan bruge dem, når du dyrker sport med dem på. Læs mere om dem her.

 

Hvad du end måtte gå efter, er der altid et godt valg, der passer til lige dine præferencer. Er du dog Apple-fan og vil have den bedste forbindelse mellem iPhone og høretelefoner, er Apples AirPods stadig en god løsning. Så længe du bare husker, at der også er andre muligheder.