Analytiker op til WWDC 2018: Beats-branded højtaler med Siri på trapperne

Kendt Apple-analytiker mener nu også, at Apple præsenterer billig Beat-branded version af HomePod på wWDC 2018.

Analytiker op til WWDC 2018: Beats-branded højtaler med Siri på trapperne

Apples HomePod bliver rost for at have god lyd, men får kritik for at være alt for dyr – særlig fordi den ikke er lige så smart i brug som Amazon Alexa og Google Home. Det er ikke overraskende, at Apple prissætter sine produkter højt, men selskabet har samtidig måttet indse, at HomePod ikke sælger så godt som forventet – det siger rygterne i hvert fald.

 

Billig HomePod på vej i Beats-klæder

Derfor har der været spekulationer i, at Apple ville komme med en billigere variant af HomePod. HomePod har en pris på 350 dollar (der er ingen dansk pris, da den ikke sælges i Danmark) og spekulationerne går på, at den billige variant får en pris på helt ned til 199 dollars.

Nu bakker analytiker Gene Muster, der gennem årene har opbygget sig et ry som en Apple-analytiker, man lytter til, op om rygterne. Gene Munster siger, at Apple kommer med en Beats-branded højtaler på WWDC 2018 og at Siri vil være integreret i højtaleren. Gene Munster mener dog, at prisen blive 250 dollar, og ikke 199 dollar. Han mener også, at denne Beats-højtaler ikke nødvendigvis kommer til at ligne HomePods.

Munster vurderer, at Apple på denne måde ikke tager luften ud af den dyrere HomePod, da de to højtalere ganske enkelt vil appellere til forskellige målgrupper.

Se også: Priser på højtalere

 

249 dollars er stadig meget høj pris

Som nævnt kan vi forvente at se den billige variant af HomePod på WWDC 2018. Der er dog stadig tale om en ret dyr smart speaker. Google Home og Amazon echo koster fra 50 dollar. Deutsche Bank har sagt direkte, at Apple har misset en god mulighed for at blive en af de store spillere på markedet inden for smart speakers. De forklarer, at salget har været svigtende på grund af alt for høj pris, der kun har været henvendt til et smalt premium-segment.

Den store fejl, som Apple gjorde med HomePod, var at prissætte den så højt som de gjorde – 349 dollars gør den til et absolut premium-produkt i kategorien. “Det er vores vurdering, at det grundlæggende begrænser produktets markedsappel til de Apple-fans, der vil betaler hvad som helst for et Apple-produkt og til forbrugere med høj indkomst.

 

WWDC 2018 mandag den 4. juni

WWDC 2018 nærmer sig med hastige skridt og bliver afviklet på mandag den 4. juni fra klokken 19.00. Du kan naturligvis følge med her på mobil.nu, hvor vi er klar til at dække tech-verdenens mest hype udviklerkonference, hvor der primært er fokus på software-udvikling, men hvor der også bliver lanceret flere nye produkter.

Se også: Nyheder om HomePod