Bang & Olufsen klar med Google Assistant i Beosound 1 & Beosound 2

Beosound 1 og Beosound 2 med Google Assistant er tilgængelige fra december 2018 - det oplyser Bang & Olufsen her til morgen.

Bang & Olufsen klar med Google Assistant i Beosound 1 & Beosound 2

Bang & Olufsen har her til morgen afsløret, at de to højtalere Beosound 1 og Beosound 2 får Google Assistant til december – dermed kan man får nu stemmestyring på en række af deres højttalere.

 

Beosound 1 og Beosound 2 får Google Assistant

“Vi er på en spændende rejse, hvor vi implementerer stemmeteknologi på tværs af vores portefølje for at øge brugervenligheden for vores kunder, der forventer de højeste standarder inden for lyd og håndværk. Da Beosound 2 med Google Assistant er den mest kraftfulde højttaler med den bedste lyd med stemmeaktivering på markedet i dag, markerer dette første skridt en solid forpligtelse over for vores kunder,” siger Petros Belimpasakis, Head of Sound Products hos Bang & Olufsen.

Se også: Priser på højtalere

 

Fire nye knapper til forskellige opgaver

Ud over den indbyggede Google Assistant har Bang & Olufsen tilføjet fire favoritknapper øverst på højttalerne, som via en softwareopdatering i begyndelsen af 2019 vil give dig mulighed for at tildele opgaver til de forskellige knapper.

Kommandoer, du ofte vil bruge, som for eksempel streaming af en specifik radiostation, din favorit-playliste, oplæsning af vejrudsigten, eller hvad du har i din kalender i dag, kan tildeles en enkelt knap. Knapperne kan samarbejde med enhver enhed eller musiktjeneste, der er kompatibel med Google Assistant.

Se også: Test af højtalere

 

Kan skelne din stemme fra andre lyde

For at sikre at Google Assistant opfanger kommandoer, mens højtaleren spiller, har Bang & Olufsens indbygget det, de beskriver som en “avanceret akustisk echo-cancelling teknologi” samt fem mikrofoner i aluminiumsstrukturen. Tilsammen analyserer de konstant, hvilke lyde der kommer fra højtaleren, og hvilke kommandoer der angives af brugeren.

Se også: Nyheder om Bang og Olufsen